AKADEMI-DIREKTØR: DE UNGE SPILLERE KAN TAGE INSPIRATION FRA CL-HELTENE ?>










  • FLERE STATISTIKKER


AKADEMI-DIREKTØR: DE UNGE SPILLERE KAN TAGE INSPIRATION FRA CL-HELTENE






Liverpools akademi-direktør Alex Inglethorpe mener, at flere af klubbens unge spillere kan kigge på flere af førsteholdsspillerne og deres rejser gennem karrieren for at drage inspiration og have noget at stile efter. Især Virgil van Dijk, Andy Robertson og kaptajn Jordan Henderson fremhæves af Inglethorpe som forbilleder. 

 

Han siger til Liverpoolfc.com: "Det er interessant med snakken om, at spillere skal være verdensklasse. Det er en pointe, som jeg jeg selvfølgelig forstår. Alligevel kigger man på flere spillere (i førsteholdstruppen) og tænker at de kommer fra en baggrund, hvor de ikke var high-flyers, da de var unge." 

 

"Kig på Virgil van Dijk for eksempel. Han brød sent igennem og mange scouts ville formentlig kigge på ham dengang og ikke rigtigt se lyset i ham. Andy Robertson har haft sine udfordringer undervejs og det samme gælder for Jordan Henderson. Jeg er sikker på, at da vi signede Bobby Firmino var der mange der heller ikke helt var klar over hvad han var for en spiller."

 

"Det er det jeg elsker ved vores førstehold fordi jeg kan se så meget vores drenge i dem. De har knoklet for at nå dertil hvor de er og for at blive der. De har en status som verdensklasse nu flere af dem, men jeg er ikke sikker på at særlig mange af dem blev set på med samme øjne, da de var 16, 17 eller 18. Jeg tror at det er sådan en mentalitet der gør, at du kan klare den og få succes i en klub som denne." 








Kunne du lide denne artikel?




Seneste nyheder















Bliv medlem - FRA KUN 25,- pr. måned