LALLANA SOM 6ER - GALT ELLER GENIALT? ?>










  • FLERE STATISTIKKER


LALLANA SOM 6ER - GALT ELLER GENIALT?






Jürgen Klopp har med sine indkøb de seneste sæsoner vist, at han er mere end bare glad for spillere, der har en hvis alsidighed. Vi har set Salah som højre fløj og som angriber.

Mané huserede i sin første sæson på højre fløj, og efter Salahs ankomst til Anfield har han befundet sig primært på venstre kant, mens han også nogle gange i sidste sæson spillede angriber.

Fabinho blev købt ind til at være den defensive midtbanespiller, men grundet skader i forsvaret blev han smidt derned en lille håndfuld gange. Gini blev købt i Newcastle, hvor han spillede venstre fløj men er siden sin ankomst blevet brugt på alle tre midtbanepositioner og endda en enkelt gang som falsk 9’er.

Og sådan kan man blive ved med at nævne spillere i vores trup, der kan dække flere positioner. Derfor kom det heller ikke som en overraskelse for mig, at Klopp hurtigt kastede sin kærlighed over Adam Lallana, der må siges også at kunne dække flere pladser.

Det kan ikke være gået manges næser forbi, at Klopp henover sommerens pre-season har været en smule opfindsom med hensyn til Lallanas plads på banen. Hvor han tidligere primært har været brugt som en af de to 8’ere eller på en af fløjene, har han i den overstået pre-season været at finde som den holdende af de tre midtbanespillere.

 

En mulig taktisk genistreg

 

Premier League har i mange år været kendt som værende en liga, hvor alle hold kan slå alle, og at der ikke er nogle nemme kampe. Og det er stadig rigtig, fordi vi alle jo ved, at så længe bolden er rund, kan alting ske.

Der er dog opstået en tendens, efter pengene for at overleve i den bedste engelske række er blevet så store, som de efterhånden er:

Mange af de mindre hold trives bedst med at stille sig langt ned på egen banehalvdel i håb om at hive en uafgjort med hjem, når de møder hold, der traditionelt er at finde i top 10. Det er netop i disse kampe, jeg mener, at Adam Lallana som 6’er faktisk godt kunne blive en mindre genistreg af Klopp.

Om man kan lide Lallana eller ej, kan der ikke være to meninger om, at når han har holdt sig skadesfri i en længere periode, er han en gudsbenådet fodboldspiller. Han er lige god med begge ben, der gør, at han vender lynhurtigt med bolden til begge sider.

Denne evne til at vende med bolden har medført, at han efterhånden har lavet ”The Cruyff Turn” så mange gange, at den burde skifte navn. Derudover har han et arbejdsraseri og et løbepensum, der passer perfekt ind i Klopps spillestil med det hårde genpres og de mange sprinter.

Og det er netop med disse kvaliteter, jeg mener, at Lallana godt ville kunne gøre sig gældende som den mest defensive af de tre midtbanespillere.

Grundet hans tid som en mere offensiv spiller har han evnerne til at se de fremadrettede afleveringer, der gør, at vi hurtigere vil komme op omkring modstanderens felt, hvor man alt andet lige har større chance for at score, end når man står nede omkring midterlinjen og afleverer bolden til siden.

Når vi så har fået rykket spillet langt frem på banen, vil han igen kunne blive en gevinst ved at ligge et par meter længere ude end feltkanten, hvor han i kraft af sin evne til at bruge begge ben kan være med til at holde farten i spillet og dermed skabe huller i vores modstanders forsøg på at skabe en uigennemtrængelig mur.

 

Nødløsning

 

Ovenstående er naturligvis skrevet med det forbehold, at Lallana ikke er en naturlig 6’er, der også skal have defensive kvaliteter.

Jeg kunne godt blive lidt bange for, at hans positionering ikke ville være særlig god, og at han ikke på samme måde som Fabinho kan være den skraldemand, der går ind og laver det nødvendige frispark for ikke at få omstillinger imod os.

Et tænkt scenarie kunne være, at Lallana lægger en formidabel aflevering ned i dybden til en fremadstormende Robertson, hvorefter han står og kommer til at nyde sin egen aflevering så meget, at han fuldstændig glemmer, at han altså ikke lige har en midtbanespiller bag sig, der naturligt går nogle meter til venstre for at dække det rum, Robbo efterlader.

 

Alternativer

 

Et alternativ til at bringe en dåseåbner i kampe hvor vores modstander trækker sig langt tilbage kunne være at rykke en kantspiller ind som en af de to 8’ere. Det har man set før – blandt andet i Manchester City, der i sidste sæson omskolede Bernardo Silva til en deres to 8’ere med stor succes.

I vores trup har vi en spiller, der lidt har samme statur som den lille, venstrebenede B. Silva; nemlig vores schweiziske terning, Xherdan Shaqiri.

For at bibeholde en rigtig 6’er, der ved alt om positionering og har det i sig at lave de små frispark på de rigtige tidspunkter, kunne en alternativ og lidt eksotisk løsning være at bruge Shaqiri som en af midtbanespillerne. Han kan – ligesom Lallana – bruge sin offensive spillestil til at se nogle afleveringer ned i kanalerne, som Hendo, Milner og Gini nok ikke ville se.

Derudover ville Shaqiri bidrage med noget ekstra, som Lallana ikke har i sit spil. Vi ved, at der sidder et rigtig godt venstreben på den lille schweizer, der både kan slå farlige indlæg (læs: Ginis andet mål mod Barca) og som kan true fra distancen ved selv at sparke på mål.

 

Den endelige dom

 

Alle de overvejelser, jeg har haft i processen om denne debat, munder ud i, at jeg selvfølgelig helst ser, at Fabinho skal starte så mange kampe som overhovedet muligt som den defensive midtbanespiller. Ingen tvivl om det!

På trods af det ser jeg stadig muligheden i at bruge Lallana dernede. Specielt når vi står på udebane mod Sheffield United, der lige har scoret til 1-1 på en dødbold i det 68. minut, og de derfor stiller sig ned med en 5-backkæde, der har en 4-backkæde foran sig for at forsvare det ene point hjem.

Lige dér kan jeg godt se Lallana bidrage med noget fart og det uforudsigelige og måske endda lave Cruyff-vendingen for derefter at score det afgørende mål med sit venstreben i det fjerde minuts overtid.








Kunne du lide denne artikel?




Seneste nyheder















Bliv medlem - FRA KUN 25,- pr. måned