EN KAMP JEG ALDRIG GLEMMER: 'KLUBBEN VAR TILBAGE MED FULD MUSIK - FREMTIDEN VAR IGEN LYS' ?>










  • FLERE STATISTIKKER


EN KAMP JEG ALDRIG GLEMMER: 'KLUBBEN VAR TILBAGE MED FULD MUSIK - FREMTIDEN VAR IGEN LYS'






Det var en af de dage, hvor solen bare skinnede over Danmark uden nogen som helst dekoration i form af skyer og den slags deprimerende ting. Solen skinnede ikke over Cardiff, hvor Liverpool mødte Arsenal i FA Cup finalen - den brændte og udgjorde sammen med et fyldt stadion en formidabel kulisse til den afgørende kamp i den traditionsrige turnering. Derhjemme havde jeg inviteret gæster til øl og fodbold på terrassen, og alt var linet op til en dejlig dag.

Houlliers hold var i gang med en ret så bemærkelsesværdig sæson og kom til Cardiff med en triumf i Liga Cup’en i baggagen, var midt i en vanvittig slutspurt i ligaen, og kun få dage efter skulle UEFA Cup finalen spilles i Dortmund. Der var nærmest ingen hvile mellem kampene, men truppen besad kvalitet, dybde, erfaring og en flok af “anførere” med masser karisma og lederegenskaber, så Liverpool lignede et ustoppeligt tog.

Lykkens gudinde havde været god ved Liverpool, som var kommet i finalen gennem sejre over Rotterdam United, Manchester City, Leeds United, Tranmere Rovers og Wycombe Wanderers. I Cardiff ventede Arsenal, som mønstrede en perlerække af stjerner, en solid defensiv krydret med Ljungberg, Vieira, Pires, Wiltord og den lunhurtige og dødbringende Henry oppe foran. Dette lignede på forhånd en stor mundfuld for de røde, men på dagen skulle forskellen vise sig at blive enorm.

 

Ryggen mod muren

The Gunners var hurtige, teknisk stærke og sendte angreb efter angreb ned mod Liverpool-forsvaret, som foran Westerveld på mål bestod af Babbel, Henchoz, Hyypia og Carragher, som samlet set var svært rutinerede, men ikke ligefrem berømmede for deres fart. På midtbanen lå Smicer, Murphy, Hamann og Gerrard, mens den til tider forrygende duo Heskey og Owen lå foran.

Liverpool var nedspillet i første halvleg, og Arsenals overtag resulterede blandt andet i, at Henry blev spillet helt blank med frit udsyn til målet og Henchoz, som tog bolden på stregen. Rødt kort og straffe! Helt sikkert, men hverken dommer eller linjevogter så noget, så schweizeren med det altid lidende udtryk blev på banen, mens det på grotesk vis blev til et målspark.

 

Henry var en evig trussel mod Liverpools bagkæde

 

Anden halvleg blev en belejring. To gange måtte store Sami redde bolden på stregen, og Henchoz havde hånden på bolden en gang til, men ikke så tydeligt og uomtvisteligt som før. Liverpool kunne ikke holde stand og måtte kapitulere, da Pires på typisk Arsenal-maner fandt den rødfarvede Ljungberg.

Svenskeren rundede Westerveld og sendte bolden i nettet med et dybt stød i læderet. Ljungberg var i sit livs form og havde næsten hænderne på trofæet. Jublen var enorm hos Arsenal, og tilsvarende lille var troen på, at gulklædte Liverpool skulle blive de første, der løftede FA Cup’en på walisisk jord.

 

Freddie Ljungberg glider af på Vladimir Smicer og Steven Gerrard

 

Der var dog bare én spiller, som ikke havde tænkt sig at lade Arsenal skrive historien alene. Michael Owen var på det tidspunkt en af de farligste angribere på planeten, og han havde op til finalen scoret seks mål i sine seneste tre kampe. Han var på alles læber.

 

Vendepunktet

Efter 83 minutter fik Carragher frispark på kanten af feltet, Gary McAllister sendte bolden ind i den tætpakkede boks, hvor den indtil da usynlige Owen var først over den løse kugle og som en slange huggede den hårdt og utageligt i kassen. Fem minutter efter summede Arsenal om Liverpools felt igen, men Heskey erobrede bolden og sendte den hen til indskiftede Paddy Berger.

Med en sublim pasning sendte tjekken lynhurtige Owen afsted i en løbeduel med Lee Dixon. Den vandt raketten Owen, som dog kom ud i en halvskidt vinkel med sin venstrefod. Han afsluttede i rette øjeblik og fandt det lille hul, som Seaman lavede, afgjorde finalen og løb ud til de ekstatiske Liverpool-fans, hvor han slog en mindre overbevisende saltomortale, som dog var kraftfuld i sin betydning.

 

Sekunder før afgørelsen: Owen i perfekt balance - Dixon sat på halen

 

Hjemme i Odense havde jeg siddet i mine kammeraters selskab og var sunket længere og længere ned i stolen, alt imens jeg indså, at Arsenal bare var bedre. Så meget desto større var glæden, da Owen udlignede. Den afgørende scoring var nok den mest vanvittige jubel, jeg har frembragt. Jeg lettede fra min stol og løb skrigende rundt i gården og råbte formentlig noget i retning af “det er så fortjent”, mens jeg langsomt genfandt mine venner, som også havde svært ved at fatte, hvad der var sket. 

I modsætning til os fans kunne spillerne ikke fejre ret længe, for foran lå finalen i UEFA Cup’en og den afgørende kamp mod Charlton, som begge kastede gode resultater af sig. Den uge med de tre kampe var helt utrolig af flere grunde. Efter de magre halvfemsere var klubben tilbage med fuld musik, og pludselig var troen på en lys fremtid tilbage.

 

Tre trofæer og en tredjeplads i ligaen på en enkelt sæson. Det skal fejres.

 

Kampene var på hver deres måde skæbnesvangre og utrolige, samtidig med at spillerne kørte de absolut sidste benzindampe. Liverpool kunne se tilbage på en utrolig sæson med tre trofæer og en tredjeplads i ligaen, og når jeg her mange år efter kigger tilbage på den kamp og den tid, så er der ikke noget, der slår det.

Istanbul som en enkelt kamp er større, men i maj 2001 var Liverpool genrejst efter godt en halv snes efter Liverpool målestok forfærdelige år. Derfor er kampen i Cardiff én, jeg aldrig glemmer.

-----

I løbet af 2018/19-sæsonen vil vores skribenter komme med deres bud på hvilke kampe, der altid vil leve i deres bevidsthed. Hvor man kan huske præcis, hvordan der lugtede på stadion, barndomsværelset, pubben, eller hvor man nu end så den henne. Hvor kampen vækkede en følelse, der aldrig har forladt kroppen:

Del 1 - Liverpool - Nottingham Forest 5-0: "Jeg cyklede ud på en mark for at få signal til transistorradioen"

Del 2 - Liverpool - Arsenal 5-1: "En følelse af uovervindelighed"








Kunne du lide denne artikel?




Seneste nyheder















Bliv medlem - FRA KUN 25,- pr. måned