MATCHDAY: REGNBUER OG RØDE MAVER










  • NÆSTE KAMP
  • FLERE STATISTIKKER


MATCHDAY: REGNBUER OG RØDE MAVER






Matchday er et satirisk indslag på Redmen Family. Det er skrevet med et massivt glimt i øjet, og skal derfor ikke tages alt for alvorligt. It’s just banter...
 

Så for satan… Den var ikke god. Det var mesterskabet vi smed der. Satans. Vi var ellers så tæt på. Hvor er det dog typisk Jürgen Klopp, sådan at gå ubesejret igennem første halvldel af sæsonen og så fejle så eklatant når det gælder. Vidste du i øvrigt godt at han har tabt 100 procent af sine kampe i 2019? Hvorfor har vi ikke en ordentlig manager der kan sikre os guldet i januar? Fandme typisk. #KloppOut 

Det er hårdt at være Liverpool-fan i 2019. Rigtig hårdt. 2019 har været et fadæsernes og skammens år. Alle årets 12 dage har indtil videre været mørke og kolde. Den sportslige nedtur har sat sig i benene og det bliver aldrig sommer igen. 

Det er den stemning jeg kan fornemme, når jeg - store idiot - begiver mig ned gennem feedet på Twitter. Her sidder den ene emo efter den anden og beklager sig over tilværelsen. Det er den slags typer der var gået i pausen den aften i Istanbul. Jeg vil ikke gå så langt som at kræve de skammer sig, for de må selv om hvorvidt livet skal være en gave eller et slag i ansigtet, men hvis de vil forstå hvad reel modgang i tilværelsen som fan er lavet af, vil jeg forslå dem at se ‘Sunderland ‘til I die’ på Netflix. Mere så vi lige får nuancerne med. For én gangs skyld.

Og tak kære læser, der ikke blev stødt eller krænket over ovenstående passage, men faktisk stadig tror på at vi kan udrette noget stort. Lad os så komme i gang med Matchday som mor lavede den.
 

Brighton. London by the Sea. Englands San Francisco. Og hele Brexits badeby. 
Et område hvor både turister og englændere valfarter til, sommer efter sommer, for at nå risikozonen for anden-  og tredjegradsforbrændinger i den skarpe sol. Frituredunken må jo for Guds skyld ikke blive bleg. Der skal være nok farve på fars bildæk - et dæk i monstertruck-størrelsen-  så det kan holde helt indtil Carabao Cup’ens 3. Runde, hvor han i ren eufori over en Bristol-scoring jo skal smide trøjen og flashe alle de matte tatoveringer der gav op for 10 år siden. Undskyld. Det var minder fra min ferie i Benidorm. Jeg har aldrig været i Brighton, men jeg har ladet mig fortælle at det faktisk er en fed by. En by der har et rigt og mangfoldigt kulturliv og ikke bare er UKIP med pomfritter. 

I fodboldsammenhæng er Brighton sydkystens Reading. Jeg ved det godt. Dommen er hård, men ærlig. Klubben har en spillertrup med så mange fringespillere at man skulle tro de var scoutet af Christian Purslow. Kæft hvor er det ligegyldige navne der dukker op, når man formaster sig til at gennemgå deres roster. 
Brighton & Hove Albion er virkelig gråt i gråt, hvilket står i skærende kontrast til selve regnbuebyen Brighton, hvor Englands LGBTQ+-miljø udfolder sig og hvert år arrangerer en kæmpe pride parade. 

Her kommer en lille tankeøvelse. Forestil dig regnbueparaden med 90’er-dance, glimmer og flag, så skriver jeg lige et par navne: Shane Duffy, Glenn Murray, Dale Stephens. You get the point… Og hvis du sidder og forestiller dig Shane Duffy med glimmer på lige nu, så kan jeg ikke hjælpe dig.

Vi skal overvinde Brighton og vi skal tilbage på sporet. Ikke at vi er afsporet, slet ikke, men vindermentalitet kommer af at vinde, så lad os fortsat dyrke den metier. Det er vi så gode til i denne her sæson - også selvom mørkemændene på Twitter prøver at bilde os noget andet ind. 

Det er i dag vi børster støvet af os og viser hvor skabet skal stå. Det skab der gerne skulle blive til et mesterskab en gang i maj. Jeg finder selv ud…
 

UP THE REDS!












Kunne du lide denne artikel?




Seneste nyheder



#KOPCAST - XMAS RECAP, TRANSFER CENTRE & STARTEN PÅ 2019

Skrevet af Daniel Sichlau, den 14. Jan. 2019

Så er #Kopcast tilbage! Vi samler op på en forrygende december måned, en halvsløj start på 2019, januars transfervindue og et blik på den kommende tid. Alt sammen i selskab med...

LÆS MERE