MATCHDAY: OBSESSED MUCH?










  • FLERE STATISTIKKER


MATCHDAY: OBSESSED MUCH?







Matchday er et fast kampdagsindslag på Redmen Family. Ofte skrevet med et gedigent glimt i øjet. Skribenten står ene og alene til ansvar for alt hvad der står i artiklen, medmindre han når at løbe fra dig… PS: Det gør han ikke

Jeg vil gerne starte med at bringe en beklagelse. I den seneste udgave af Matchday bad jeg pessimisterne i vores fanbase om at finde sæson-DVD’en for 2010-11-sæsonen og se den, hvis de havde brug for at dyrke deres negativitet. Det er selvfølgelig ikke i orden, at jeg skriver den slags. I hvert fald ikke uden at jeg lige linker ordentligt til hvor man kan købe DVD’en, hvis man ikke har den. Det kan man her.

Så fik vi det af vejen og kan fokusere på dagens modstander, der faktisk fortjener respekt. Især manden i spidsen for det hele; Eddie Howe. På sin vis lever han faktisk op til sit efternavn, for hvordan i alverden har han skabt så sundt et fundament i f**king Bournemouth? Smag lige på det. Ellers så kast et blik på logoet. Det ligner Wella-pigen der har fået et deltidsjob som jonglerende sæl i Danmarks Akvarium. Dén slags kan da ikke være en del af milliardforetagendet Premier League, men jo. Det kan det altså. For Eddie har en plan. Han har stille og roligt gjort Bournemouth til overskudslager for Liverpool-spillere, der ikke rigtig har en fremtid i Klopps projekt. Først Ibe, nu Clyne og Solanke. En omvendt Southampton på sin vis.

Og det hele kører faktisk stille og roligt fremad i Bournemouth, omend at man har tabt de seneste 7 udekampe. Ude rædsomt, hjemme bedst. Eller… Sidst vi besøgte dem på Vitality fik de så eksorbitant en røvfuld at der stadig ligger baderinge på stolene i kantinen. Those were the days. 

Kan I huske dengang Liverpool var gode? Jeg har også glemt de tider. 2019 har fandme været et magert år. Spinkel og halvnervøs 1-0-sejr over Brighton rimer bare ikke på Allez Allez Allez. Men… Hvad fanden havde jeg egentlig gået og forestillet mig, når halvdelen af vores trup jo fandme spiller kort hos klublægen og venter på at blive klar? Hvilket jo overlader al ansvaret til den lille del af truppen der er uden skavanker, og som forsøger at forsvare en førsteplads mod det lyseblå olieemperie. Et emperie hvis fanbase vi snart ikke kan mobbe længere for sin lille størrelse. City vokser jo betragteligt for hver runde der går i denne sæson. Arsenal, Chelsea, Tottenham, Everton og fandme om ikke også Manchester United-fans bakker op om Pep Guardiola og co. 

Velkommen til omvendtland, og velkommen til moderne fodbold, hvor fans i ramme alvor kan juble med direkte konkurrenter og rivaler. Venner, vi er åbenbart hele deres liv. Uanset hvor meget de forsøger at holde fokus på deres egen klub, så vil deres øjne altid være rettet mod Liverpool. For se hvad Klopp og co. bringer. Se hvilken gejst og hvilket engagement der er kommet tilbage til fangruppen. Se hvilke fantastiske eventyr vi tager på. Jeg ville ikke bytte for noget som helst andet. 


Og alle de andre fans de er, for at citere 85 procent af de danske børnehavepædagoger, bare smaddermisundelige. Ellers havde de for fanden ikke brugt så meget tid på os.

Og lad os så få den førsteplads tilbage.

UP THE REDS! 












Kunne du lide denne artikel?




Seneste nyheder