BUSKELYSEN: BACK ON TRACK!










  • FLERE STATISTIKKER


BUSKELYSEN: BACK ON TRACK!






Endelig tilbage på en lørdag eftermiddag, efter to hverdagskampe i træk. Væk fra projektørerne, dem på stadion og dem på Melwood, hvor Liverpool-truppen i dagene op til, træner på de samme sene tidspunkter som kampene spilles. Jeg elsker de her lørdage. Især hjemme på Anfield. Her er det altså bare ikke særlig ofte, at vores modstandere får noget med sig retur til det sted hvor de kommer fra.

 

Bournemouth måtte give fortabt og rejse hele den lange vej hjem til Sydkysten med det jeg vil karakterisere som et alt for lille nederlag. Det var ganske enkelt red all over - og det var det nærmest fra start til slut. God tur hjem, Solanke!

 

Den var noget nær den perfekte eftermiddag, ovenpå de seneste to uafgjorte kampe. Vi fik et svar, en stærk respons og vi fik nogenlunde bevis for, at der ikke for alvor er nervøsitet at spore på Liverpool-holdet. Det var en meget opløftende præstation, der kun (gen)tænder min forhåbning om, at vi er med helt fremme til det allersidste i kampen om mesterskabet.

 

De seneste par uger har selvfølgelig ikke været specielt fede. Drillerierne er i den grad poppet frem i indbakken og de sociale medier har været på kogepunktet. Her er alle øvrige fodboldfans fælles om at håbe på, at Liverpool ikke bliver mestre. United fans og Everton fans holder med Manchester City. Det samme gør alle andre. De har mere travlt med at håne Liverpool og håbe på at de dummer sig, end de har med at støtte deres eget hold. Det virker nærmest som en livsstil for nogen. Jeg synes det er både skræmmende og fedt på én og samme tid. Det er da lidt skræmmende at man nærmest er i stand til at vide mere om Liverpool end at kunne nævne sit eget holds spillesystem i en tal-kombination. Det er naturligvis en overdrivelse. Men hvor er det også fedt, at være jaget og hvor er det fedt, at andre går så meget op i Liverpool. Eksponeringen bliver omtrent ligeså god som det rekordregnskab for perioden fra den 1. juni 2017 til den 31. maj 2018, der fredag blev præsenteret - og som viser at LFC har et samlet overskud på 106 millioner pund efter skat - svarende til 901,5 millioner kroner. Kom bare an, siger jeg bare!

 

Det værste ved alle modstandere af Liverpool er egentlig, at de midt i deres patetiske forsøg på at håne os, helt glemmer at efter 13 runder og ved indgangen til december måned, lå Liverpool nummer 2 med 33 point for 10 sejre, 3 uafgjorte og 0 nederlag. Her lå vi 2 point efter Manchester City. Nu er der doblet op på antallet af kampe. 26 er spillet og Liverpool er nu 3 point foran City og har 65 point efter 20 sejre, 5 uafgjorte og et enkelt nederlag. Ved samme lejlighed minder jeg da lige om, at der blot resterer 12 kampe og dermed blot 36 point tilbage at spille om.

 

Nej, det har ikke været kønt på det seneste. Ja, det har også givet mig stof til eftertanke og ja, tvivlen er da bestemt også begyndt at nage mig et eller andet sted langt inde i mig selv, men vi har altså et skidegodt fodboldhold, en pissegod manager og et stærkt fundament for at være med helt fremme i toppen i de næste mange år.

 

Apropos stærk manager, så var mit håb, at Jürgen Klopp til gårsdagens kamp valgte en midtbane bestående af Fabinho, den tilbagevendte Gini Wijnaldum og så Naby Keita. Sidstnævnte har ikke været prangende i de seneste to opgør, men jeg synes stadig jeg har kunne se prøver på hvad det er han kan bidrage med og så synes jeg han har været uheldig. Morten Bruun har jo endda ment at holdkammeraterne ikke turde spille ham. Siden den sætning blev sagt, er Keita vel den midtbanespiller der er gået flest bolde igennem - og han startede i går for tredje kamp i træk og bliver bedre og bedre.

 

Midtbanen er og bliver det store samtaleemne. Hvem skal spille, hvem skal holdes ude. Der er mange strenge at spille på for Klopp og der er nok ikke et ensidigt svar, men det gav mening at stille med Fabinho i 6’er-rollen og Gini er en nøglespiller som 8’er, ligesom Keita har potentialet til det samme. Et godt træk - og alle tre leverede en fænomenal præstation.

 

Fabinhos lange ben kom i vejen for det meste, ligesom han serverede den ene flotte pasning efter den anden. Keita fyldte godt, tog mange kloge beslutninger, spillede simpelt og enkelt og krydrede sin præstation med en suveræn stikning der førte til 3-0 målet. Endelig var der Gini. Nøglespilleren. Spilleren der på sine bedste dage overskygger et væld af andre midtbanespillere i Premier League. Hans arbejdsradius var enorm. Solid, stærk og forudseende og kom ofte med langt ind i feltet.

 

Alt det jeg har efterspurgt på det seneste, var retur i denne kamp. Jeg medgiver selvfølgelig at Bournemouth viste hvorfor de er et af ligaens dårligste udehold, men al den energi, det høje tempo, de mange idéer, den hurtige boldomgang og det solide genpres er virkelig noget af det jeg har savnet. Det var tilbage. Vi viste sulten. Vi viste begæret - og det stod klart i særligt to tilfælde omkring den halve time, først hvor Sadio Mané heroisk via hjørneflaget fik sparket bolden til indkast frem for hjørnespark og kort efter, da Gini, Roberto Firmino og Mané alle tre tonsede ned mod Artur Buroc der modtog en tilbagelægning. Det var vilje og energi når det er allerbedst - og det er her jeg nyder Liverpool allermest.

 

Vi afsluttede fra distancen, dog uden den store succes, men bare det at vi gjorde det. Vi kom til massevis af indlæg, nogle mere kvalitative end andre og angrebene bølgede afsted igennem næsten alle 90 minutter.

 

Hvor det i 1. halvleg var meget via opbygning, var det i 2. halvleg mere med den velkendte kontramaskine og Mohamed Salah som katalysator. Ren fornøjelse - og sejt at holde dampen oppe denne gang, frem for at gå ned i kadence som var tilfældet mod både Leicester og West Ham efter føringsmål.

 

I det hele taget så jeg bare et Liverpool-hold der var tilbage på sporet og som var i hopla. Kongeopspil både ved 2-0 scoringen, hvor Andy Robertson fandt Gini Wijnaldum - og til 3-0, med Keitas geniale stikning til Firmino der endnu mere genialt fandt Premier Leagues-topscorer, der kunne smække mål nummer 17 i kassen. Fremragende!

 

Det fede er næsten, at der fortsat er plads til forbedringer, for det var en alt alt for lille sejr. Kæmpe chancer til Mané, Firmino, Trent Alexander-Arnold og et overligger-hug fra Salah, burde have givet en endnu større sejr.

 

Endvidere kom vi tilbage på sporet, når det kommer til antallet af clean sheets. Denne gang tog vi den 14. af slagsen i 26 kampe. Vi har set lidt shaky ud på det sidste nede i defensiven - hvilket vel på sin vis kun har været naturligt med en ude af position højre back. Nu er Trent tilbage - og kan sammen med Dejan Lovren komme sig helt på de kommende 10 dages pause, der blandt andet byder på et lille træningsophold i Sunny Spain.

 

Der bliver klart brug for dem begge. For næste opgør er i Champions League mod Bayern München. Vel at mærke et opgør uden Virgil van Dijk, der er ude med karantæne. Det er jeg virkelig spændt på at se. Kan vi virkelig stå distancen uden ham, eller vil vi se et forsvar der sejler som ‘i de gode gamle dage?’.

 

Presset er stadig på City. Det har det været siden starten af december. At de midlertidig overtager en 1. plads ændrer sådan set ikke på, at de mere end vi er det, er tvunget til at vinde deres kampe. Allerede søndag står de overfor en prøve mod Chelsea. Hvis Eden Hazard gør det onde ved dem som i det omvendte opgør, så skriver jeg gerne på Twitter at Hazard er bedre end Mo Salah. Der er jo forskel på at skrive det og så at mene det.

 

I det hele taget bliver det dog hektisk fra Bayern München-kampen og fremad. Allerede få dage efter gælder det Manchester United ude, afløst af Watford hjemme, før februar er ovre - men vi når da kun lige ind i marts før det tager til igen med først Merseyside Derby og derefter returkamp i München. Det er den bedste tid på året, når tingene begynder at stramme til, særligt fordi vores position denne gang er helt anderledes end den var for fx. et år siden, hvor vi jo allerede var håbløs bagud ift. City.

 

Jeg er klar til hele - og har i de sidste par uger ikke tænkt på at afbooke min tur til Liverpool fra den 10. til den 16. maj.

 

We are Liverpool.












Kunne du lide denne artikel?




Seneste nyheder