ORIGI: LIGEGLAD MED POSITION - BARE JEG KAN BIDRAGE ?>










  • FLERE STATISTIKKER


ORIGI: LIGEGLAD MED POSITION - BARE JEG KAN BIDRAGE






Der var ikke mange, der havde regnet med meget spilletid i denne sæson til 23-årige Divock Origi, da angriberen i sommer efter sigende fravalgte et skifte til Wolves i håb om i stedet at sikre sig et udlån til Dortmund eller Valencia. Det skete aldrig, da Liverpool krævede, at låneklubben forpligtede sig til at købe angriberen for £27m efter sæsonen.

Men med et sejrsmål dybt inde i overtiden som indskifter mod lokalrivalerne fra Everton har den belgiske landsholdsspiller sikret sig tre kampe fra start og en række indhop i det nye år. Spilletiden er primært kommet på kanten, hvorfra han scorede et Origi Classic-mål i 5-0 sejren over Watford.

Hvor på banen han spiller betyder mindre for belgieren end at få lov at spille, understreger han over for Official LFC Magazine.

"Det er et holdspil, og jeg har altid sagt, at jeg prøver at lyse op, hvornår jeg end får muligheden for at gøre det", siger Origi.

"Jeg fokuserer på, hvad jeg kan gøre for at hjælpe holdet i hvilken rolle det så end kræver, jeg indtager. Jeg er bare nødt til at forblive positiv. Jeg ved, vi som hold har øjnene rettet mod store mål, så ligegyldig hvilken position, jeg bliver bedt om at spille, så er jeg glad for at gøre det".

"Selvfølgelig er jeg ambitiøs, og jeg vil spille så meget som muligt. Men det vigtigste er holdet og at opnå holdets målsætninger".

Divock Origi kom til Liverpool i 2014 fra Lille for en købssum på £10m. Han har blot spillet 58 kampe for klubben og scoret 14 mål. Der gik før sæsonen rygter om, at hans kontrakt ville udløbe til sommer, men hans far - som også er Origis agent - har bekræftet, at belgieren først har kontraktudløb i 2020.








Kunne du lide denne artikel?




Seneste nyheder















Bliv medlem - FRA KUN 25,- pr. måned