BUSKELYSEN: TÆT PÅ SEMIFINALEN ?>










  • FLERE STATISTIKKER


BUSKELYSEN: TÆT PÅ SEMIFINALEN






Jeg skal starte med at understrege, at der selvfølgelig er forskel på at se en kamp på tv og en kamp på stadion. Derfor kan der også ofte være divergerende holdninger og opfattelser til den samme kamp, man har overværet fra to forskellige vinkler.

I mit tilfælde så jeg den fra Anfield Road End og jeg så en forrygende 1. halvleg, afløst af en mere stilfærdig 2. halvleg. Jeg var iblandt ligesindede lidenskabelige entusiaster, både lokale og turister, der satte en fed stemning på den modsatte ende fra The Kop.

Nogen magisk European Cup Night blev det vel i og for sig aldrig, men det blev til en forholdsvis sikker og yderst brugbar 2-0 sejr, hvor jeg oven i købet tænker: Kunne vi ikke godt have knebet den tand og det mål mere ud af os selv?

Statistikken på Anfield hedder nu 20-6-1 efter mine 27 kampe hjemme på mit mekka. Nederlaget til Chelsea i Carabao-Cuppen tilbage i september, er stadig den eneste gang jeg har oplevet, at gå ud af de smalle indgange på L4, som taber af en Liverpool-kamp.

Jeg bliver i øvrigt herovre. Napper Premier League Dart fra Echo Arena i morgen aften, Tranmere Rovers mod MK Dons i League 2 på lørdag og så selvfølgelig Liverpool-Chelsea på søndag. Endnu et brag, endnu en kamp med tonsvis af følelser og hvor en masse står på spil.

En dag i Liverpools bymidte med høj sol, op mod 15 graders varme, fed atmosfære, kolde pints, tidlig afgang mod stadion, et tidligt check-in på TIA (This is Anfield) Hotel, der ejes og drives af en flok gæve nordmænd - og hvor Jamie Webster ofte optræder med de mange berømte Sing-along LFC-Songs, hvilket han også gjorde i går.

Det er mit Liverpool. Det er min by. Verdens dejligste by. Jeg bliver aldrig træt af at være her.

Med 2-0 sejren kom vi et skridt tættere på Champions League-semifinalen mod enten Barcelona eller Manchester United. Det er meget tilfredsstillende. Det beviser, at det ikke kun er nationalt, at man skal regne med os, men også ude i Europa. Jeg ser os stadig som en mulig kommende vinder af CL. På gode dage kan ingen hamle op med os og så kan man jo ligeså godt gå fuldbyrdet efter muligheden for en pokal.

Som jeg så det, hev vi en fin og komfortabel sejr i land. Vi vaklede en smule i visse perioder, hvilket vel ikke er unaturligt i en kvartfinale. Uagtet sidste sæsons samlede resultat mod Porto, så er det jo ikke et dårligt fodboldhold. De har mange gode fodboldspillere, der er drev i dem, de er kvikke og har masser af pace. Ret beset kunne de vel godt have scoret med en anelse større effektivitet.

Jeg fastholder og som skrevet mange gange før omkring europæiske kampe, at så længe reglen om udebanemål findes, så er det vigtigt at holde modstanderen fra at score på udebane og den mission lykkedes. På den baggrund er jeg tilfreds, når vi selv scorer to gange - for så er vores udgangspunkt jo ganske godt før returen om en uge, nede på Estádio do Dragão.

Når det er skrevet, så havde jeg været mere tryg ved en 3-0 sejr. Gassen gik desværre lidt for meget af ballonen i 2. halvleg. Det var som om vi blev lidt for selvtilfredse med kampens udvikling og resultat. Det blev lidt for mageligt og vi fik ikke sat det endelige stød ind. I de første 45 minutter var chancerne der ellers til både 3-0 og 4-0 og det er naturligvis ærgerligt, at det ikke endte sådan ud, så vi gjorde returopgøret helt spændingsløst, men hey, vi er Liverpool - og der skal altid være spænding.

Jeg er dog rimelig overbevist om - og selvom vores udebanekampe i denne sæsons CL ikke har været prangende (med undtagelse af Bayern-kampen), at vi får scoret dernede. Det er meget meget sjældent at vi ikke får scoret i vores fodboldkampe og det gør mig selvfølgelig tryg. Dermed ikke være sagt, at det bliver en walk-over, for det kan sagtens gå galt, men i så fald vil det være en stor skuffelse, at være så tæt på en semifinale og så ikke komme i den.

Det var et Porto-mandskab der stod dybt i begge halvlege og levede på farlige omstillinger. Vi udnyttede det dog fint og fik åbnet dem op ved flere lejligheder. 2-0 målet var fremragende. En dyb bold fra Jordan Henderson, der splittede Porto-forsvaret op lige i mit synsfelt, var decideret smukt. Trent Alexander-Arnold med en flot assist til Roberto Firmino. Det var forrygende A-B-C-spil. Jeg synes det er fantastisk at se Hendo på 8’er-positionen og efterfølgende rart, at Jürgen Klopp erkender, at det er derinde han absolut er stærkest.

I det hele taget greb Klopp kampen rigtigt an, synes jeg. Det var et godt kald, at give et velfortjent hvil til både Joël Matip og Gini Wijnaldum. Især sidstnævnte har set træt ud på det seneste. Dejan Lovren er jo en fuldgod erstatning for Matip - og efter en periode ude, begynder vi igen at se betydningen af Naby Keitas tilstedeværelse på banen. Det er et tungt pres han har siddende på sig med 8-tallet på ryggen, men jeg nyder at se ham spille. Han er så livlig at se på, især når han lykkes med tingene. Han bygger på og han bliver en stor gevinst for os, uanset hvor travlt diverse pundits har med, at oplyse os om, at han har skuffet og at han er et fejlkøb.

Som i den første 1/8-finale hjemme mod Bayern München, viste vi igen at vi sagtens kan undvære en vigtig del af vores defensiv. Dengang var det Virgil van Dijk og i går aftes var det Andy Robertson. James Milner gjorde det ganske fornuftigt som hans afløser og han er igen med til at bevise hvor vigtig han er for holdet, med sin loyalitet og sin allround-evner. Han spiller hvor han bliver sat til det og han løser som regel sine opgaver. Det er måske noget vi indimellem går og undervurderer betydningen af.

Vi er på et stadie i sæsonen, hvor det hele spidser enormt meget til. Der mangler fem kampe i ligaen. Vi er nummer 1. Vi skal fortsætte med selv at vinde og så skal vi sætte vores lid til at Manchester City sætter noget til. I går tabte de til Tottenham i CL og deres sejre synes jeg ikke har ikke været i den sædvanlige, overbevisende og kværnende stil for nylig. De hiver smalle sejre i land. Måske er selv de ved at være småtrætte og mærker presset? Jeg ser i hvert fald ganske gode muligheder for pointtab i en eller flere af deres kommende kampe mod enten Crystal Palace, Tottenham eller Man United, ligesom opgør mod Burnley og Leicester heller ikke bare bliver a walk in a park for dem.

Spørgsmålet er jo så bare om vi selv formår at holde sejrene gående. Det er vel ikke helt fair ‘bare’ at forvente fem sejre i fem kampe, især ikke med Chelsea der kæmper for en top 4-placering, som den første modstander på søndag.

Men vi har hjemmebane, vi har massiv opbakning fra og stemning på lægterne og vi har en reel mulighed for at sende dem hjem til London uden point.

Hilsner fra Liverpool.








Kunne du lide denne artikel?




Seneste nyheder















Bliv medlem - FRA KUN 25,- pr. måned