OPTAKT: WOLVES ?>










  • FLERE STATISTIKKER


OPTAKT: WOLVES






Så er vi ved at være der: ved vejens ende. 37 kampe er spiller i Premier League, og Liverpool står med en reel chance for at tage det første mesterskab i 29 år. Liverpool har allerede slået deres egen rekord for flest point i en sæson, og ville på nuværende tidspunkt have vundet Premier League 24 ud af de 26 gange den er blevet spillet, og skulle vi gå hen at vinde kampen i morgen, så vil det kun have været Citys 100 point fra sidste sæson der vil have overgået os. Det er selvfølgelig forudsagt, at de ikke vinder… men hvis man ikke tror på det!

Det hele kommer så ovenpå et af de mest vanvittige comebacks de fleste af os nogensinde har set. Et 3-0-nederlag til Barcelona på Camp Nou blev i tirsdags vendt til 4-3 samlet, da Big Div og Gini i fællesskab hev Barcelonas forsvar fra hinanden og scorede to mål hver:

It’s Saturday night and i like the way you move – Divock Origi!
Tuesday night and he made Barca look like shite – Divock Origi!

Liverpool er nemlig i Champions League-finalen, hvor vi skal møde Tottenham, som vi kun har tabt til en gang af de sidste 14 indbyrdes opgør. Og Liverpool må da være et hold ingen ønsker at møde, efter sådan en præstation mod Barcelona. Og apropos hold man ikke ønsker at møde i øjeblikket, så står Wolves da også højt på listen hos mig, når man står i en sæsonfinale, hvor en sejr muligvis kan bringe mesterskabet tilbage til hvor det høre hjemme.

Jeg er dog fortrøstningsfuld inden opgøret. Salah skulle være klar, og selvom Robbo og Firmino ser ud til at misse opgøret, så burde stemningen, rytmen og formen være nok til at skabe et fantastisk resultat, og så kan vi kun håbe, at City kvajer sig, og at Brighton leverer overraskelsen – der er sket større mirakler i denne uge!

Wolves

Wolves startede sæsonen ganske formidabelt, med fire sejre, tre uafgjorte og blot et enkelt nederlag i de første otte kampe, hvor de blandt andet spillede uafgjort med begge Manchesterklubber. Den flot sæsonåbning fra oprykkerne blev fulgt op af en noget sløv periode, med blot et point i de efterfølgende seks kampe. Det ene point blev dog hentet mod Arsenal.

Wolves har generelt spillet rigtig godt, og deres gode resultater er ofte kommet i stimer. Efter den dårlige periode, fulgte nemlig endnu en flot række af resultater i den altid travle december måned. Her besejrede man nemlig Chelsea på hjemmebane og Tottenham på udebane, mens man i den periode på seks kampe, kun led et enkelt nederlag – heldigvis for os, til Liverpool.

Efter to nederlag i træk mod Crystal Palace og City, fulgte endnu en god periode. Denne gang ni kampe med kun et nederlag, hvor de endnu en gang fik taget point fra en af de store, nemlig Chelsea på Stamford Bridge, som også var den sidste kamp inden den sidste landskampspause i sæsonen.

Efter landskampspausen lagde Wolves ud med et nederlag til Burnley. Det dårlige resultat blev dog fulgt op af endnu en skalp, nemlig en sejr på 2-1 over Manchester United. De sidste fem kampe har så budt på et nederlag, en uafgjort og tre sejre henholdsvis. De tre sejre har været mod Arsenal, Watford og Fulham, og dermed har Wolves altså sikret sig den famøse ”Everton Cup” og titlen som ”the best of the rest”, hvilket er ganske imponerende for en oprykker.

Grundet de mange flotte resultater mod de store klubber, så har Wolves opbygget sig lidt af et renommé som en ”gian slayer”, og endda også et prædikat som Robin Hood, da de ofte har stjålet point fra de store hold og tabt point til de små hold.

Statistikker

For noget tid siden lavede jeg et statement om, at Liverpool ville ende med at være det bedste defensive hold i ligaen, og lige nu ligger den titel altså på vippen. Liverpool har nemlig lukket 22 mål ind, hvilket er det samme som Manchester City. Vi har endda også de samme det samme antal clean sheets. De to brasilianske keepere har nemlig 20 clean sheets hver. Det betyder dog, at Alisson stadig har muligheden for at tangere Liverpools rekord for flest clean sheets på en sæson (21), sat af Pepe Reina.

Vi er dog stadig ekstremt dygtige defensivt og tillader kun 8,1 skud pr. kamp, hvilket giver os en andenplads, mens vi på hjemmebane kun tillader 6,6 mål pr. kamp, hvilket også giver os en andenplads. Liverpool er det eneste hold i ligaen der kun har givet et straffespark væk. Som de fleste nok kan huske, så blev det straffespark begået i den første kamp mod Manchester City, og vi er derfor det eneste hold i ligaen der ikke har indkasseret mål på straffespark.

I den anden ende af banen ser vi for alvor også farlige ud. Vi ligger stadig på andenpladsen over mål scoret (87) og på tredjepladsen over skud pr. kamp (15,2), hvor vi dog ligger på andenpladsen på hjemmebane (17,9). Vi ligger på tredjepladsen når det kommer til at ramme målet pr. kamp, både i alt (6) og på hjemmebane (6,7).

Med Virgils og Origis mål mod Newcastle bryder vi en ret imponerende grænse, som Liverpool ellers har været notorisk kendt for at være dårlige til. Vi har nemlig scoret 20 mål på dødbolde i denne sæson. Vi har det meste af sæsonen været det hold der har lukket færrest mål ind på dødbolde, men inden den sidste kamp i sæsonen har vi lukket otte mål ind på dødbolde, hvilket er et mere end Leicester, som har lukket færrest ind.

Mohamed Salah begynder for alvor at ligne en mand der tager titlen som topscorer i Premier League. Med 22 mål ligger han nemlig på førstepladsen, med to mål ned til Agüero, Aubameyang og Sadio Mané. De to har for alvor været farlige i denne sæson, og med den levering de får fra deres to backs, så er der intet at sige til det. Andy Robertson og Trent Alexander-Arnold ligger nemlig på en delt 4. plads på assist-listen, med 11 assists hver, hvilket er helt absurd og de har derved begge to slået rekorden for flest assists fra en forsvarsspiller i Premier League. Sadio Mané er i øvrigt den spiller der har scoret flest mål i ligaen hvis man fraregner straffespark.

Kigger vi lidt nærmere på Wolves, så er de et rigtig solidt midterhold på de fleste parametre. De er dog det hold der tackler næstmest pr. kamp (19,1). Wolves er dog også på en tredjeplads over flest forseelser begået (55), mens de ligger på en 4. plads over færrest mål scoret udenfor feltet (17).

 

Liverpool har mødt Wolves 102 gange i betydende turneringer, og det er ser ganske tæt ud mellem de to hold:

Liverpool-sejre: 49

Wolves-sejre: 36

Uafgjorte: 17

 

På hjemmebane ser det dog noget mere komfortabelt ud. Her er der blevet spillet 49 kampe og det er tydeligvis svært for Wolves at spille på Anfield:

Liverpool-sejre: 32

Wolves-sejre: 10

Uafgjorte: 7

 

De to hold har kun mødtes 12 gange siden Premier Leagues indtog, hvor det er blevet til ni kampe i Premier League og to kampe i FA Cuppen. Begge kampe i FA Cuppen blev tabt, dog begge med noget svækkede opstillinger. Som bekendt, så stillede Liverpool op med to debutanter i Rafa Camacho og Curtis Jones i 2-1-nederlaget i januar, mens den dengang 16-årige Ki-Jana Hoever kom på banen kort inde i kampen. Ligeledes, var det andet FA Cup-opgør præget af unge spillere, da Ejaria, Randall og Woodburn alle startede i den, som endte 1-2 til Wolves på Anfield.

I Premier League har Liverpool dog kun tabt en enkelt kamp ud af de ni spillede, mens seks af dem er blevet vundet og to af dem er endt uafgjort.

Let’s do this, Redmen!








Kunne du lide denne artikel?




Seneste nyheder















Bliv medlem - FRA KUN 25,- pr. måned