HENDO: VI HAR INTET AT FORTYDE ?>










  • FLERE STATISTIKKER


HENDO: VI HAR INTET AT FORTYDE






Med 97 point for 38 kampe og en sejr på 2-0 over Wolves i sæsonens sidste kamp formåede Liverpool at presse Manchester City helt til sidste spilledag, hvor de forsvarende mestre dog løb med mesterskabet via en 4-1 sejr over Brighton.

Til klubbens hjemmeside siger anfører Jordan Henderson, at den altoverskyggende følelse lige efter kampen er skuffelse.

"Vi troede helt til sidste dag på, at hvis vi blev ved med at gøre, som vi gør, så ville vi måske vinde mesterskabet, så selvfølgelig er vi skuffede", lyder det fra kaptajnen.

"Men jeg tror, at vi om et par dage, når vi har haft tid til at reflektere, vil være stolte af, hvordan vi har præsteret i denne sæson, og hvordan vi pressede City helt til målstregen".

"De er et fantastisk hold, så de fortjener det. Tillykke til dem. Vi pressede dem hele vejen, og vi kommer forhåbentlig endnu stærkere tilbage til næste sæson".

"Jeg er nødt til at sige, at drengene har givet alt. Vi har intet at fortryde. Vi har givet alt i hver eneste kamp denne sæson, men desværre var City bedre"."Desværre er det hårdt at gå rundt og sige tak til fansne, når vi ikke har noget at gve dem retur for deres fantastiske støtte denne sæson. Forhåbentlig kan vi give dem noget i Champions League-finalen".

"Der skal vi skifte vores fokus hen hurtigt. De næste par dage bliver hårde, men fodbold rykker sig hurtigt, og vi er nødt til at fokusere på fremtiden".








Kunne du lide denne artikel?




Seneste nyheder















Bliv medlem - FRA KUN 25,- pr. måned