ALISSON: VERDENSKLASSE I LIVERPOOL-MÅLET ?>










  • FLERE STATISTIKKER


ALISSON: VERDENSKLASSE I LIVERPOOL-MÅLET






Siden jeg var helt lille, har jeg fået af vide, at målmanden er – hvis ikke den vigtigste – så i hvert fald en af de vigtigste spillere på et fodboldhold. Begrundelserne har været, at det næsten altid er enten eller med dem. Enten redder de bolden, eller også går den ind i netmaskerne bag dem.

Og glædesfølelsen hos os fans er næsten altid den samme, når læderkuglen bliver reddet, og den nedtrykte følelse er næsten altid den samme, når bolden ryger ind i netmaskerne.

I min tid som Liverpool-fan har jeg oplevet begge de følelser. Mange gange endda. For eksempel den glæde og eufori jeg følte, da Dudek i det 117. minut hiver en dobbeltredning op af tasken i 2005-finalen.

Og den sorg og nedtrykthed jeg følte, da Karius i sidste års finale – hjernerystelse eller ej – droppede på det fæleste ikke bare én, men to gange. Disse eksempler er selvfølgelig to yderpoler, og der findes naturligvis mange mindre vigtige redninger og mål, der er gået ind, som ikke har været drops.

 

Den store forandring

Netop det med at målmanden er en af de vigtigste brikker på et fodboldhold, har jeg virkelig fundet ud af i denne sæson. Der kan vidst ikke være to meninger om, at den kære Alisson Becker ikke bare er bedre end Simon Mignolet og Loris Karius, men at han er bedre end alle de målmand, vi har haft i mine 15 år som fan.

Men i stedet for at kigge tilbage på de tal, der var under den kære Jerzy Dudek og Pepe Reina, vil jeg kigge på den store forskel, der er sket fra 17/18 til 18/19-sæsonen. Hvis vi starter med de helt åbenlyse, er der selvfølgelig antallet af clean sheets og antallet af mål, der er lukket ind. Clean sheets er henholdsvis 17 i 17/18 og 21 i 18/19.

En forskel på fire er egentlig ikke så meget igen, men med tanke på i hvert fald én af de situationer i en kamp der har ført til det ene mål, vores modstander har scoret i kampen, kunne det tal godt have været lidt større. Men det vender vi tilbage til.

 

 

Et sted, hvor der derimod er en stor forskel, er i mål imod os. Hele 38 mål blev der i sidste sæson indkasseret, hvor Mignolet og Karius delte kampene imellem sig.

Og jo, bevares, der ankom en hvis Virgil van Dijk i januar-vinduet, som gjorde, at der blev lukket bedre af, men et mål lukket ind i snit pr. kamp er ikke godt nok for en klub, der gerne vil være med i toppen af Premier League.

Med tilgangen af Alisson er der dog sket noget. Kun 22 gange har bolden passeret ham i denne sæson, hvilket kun er 0,57 mål i snit pr. kamp. Se, dét er et forsvar, man kan bygge mesterskaber på.

 

Alissons kvaliteter

Og det er ikke kun på antallet af indkasserede mål, at Alisson gør en forskel. En ting, som man ikke kan have undgået at lægge mærke til, er Alissons helt eminente spil med fødderne.

For mit eget vedkommende blev jeg for alvor forelsket i ham, da han i tredje runde mod Brighton vælger at storme ud af sit mål og chippe den over Brighton-angriberen, mens der kun stod 1-0 til os. Dét viser altså, at det er en mand med selvtillid, vi har fået ind mellem stængerne.

Han har igennem denne Premier League sæson haft en gennemsnitlig afleveringspræcision på hele 80,3%. Og det er ikke kun i det korte spil, Alisson er god. Ud af de i gennemsnit 28,3 afleveringer, han laver pr. kamp, er lige under 5 af dem lange afleveringer.

Det er så rart at sidde som fan og ikke være ved at skide i bukserne, hver gang bolden bliver spillet tilbage til vores målmand, fordi vi i lang tid har været vant til at have målmand, der kun er gode inde på stregen.

Det er heldigvis ikke kun i spillet med bolden, at Alisson har vist sig som værende verdensklasse. Også inde på stregen har han vist store kvaliteter. Og det er ikke bare i de kampe mod de mindre Premier League-hold, hvor han kun har skulle være klar på stregen en, måske to gange i løbet af hele kampen. Det er også i de store kampe.

For eksempel har han i Champions League virkelig vist stor klasse ved over to kampe at have ni redninger mod PSG, 10 mod Bayern München, 7 mod Barcelona og også 7 mod Napoli, hvor hans redning på Milik til allersidst må være den allervigtigste redning i denne sæson.

Om det er den vigtigste redning i sæsonen kan selvfølgelig diskuteres med tanke på den præstation, han leverede mellem stængerne i den med afstand største kamp, vi har spillet i denne sæson; Champions League finalen.

Selvom han ikke havde det store at lave inden det 80. minut, var han manden, der sørgede for, at jeg, da Divock Origi lukker kampen til 0-2, kunne juble, råbe og hoppe så ekstatisk med flere tusinde medfans på Gladsaxe Stadion, at jeg vrikkede så hårdt rundt på min fod, at den var helt lilla dagen efter.

 

 

Og er der ét tidspunkt, hvor jeg har det helt fint med at forstuve min fod en lille smule, er det uden tvivl, når  vi lukker en Champions League finale i det 88. minut. Den rolige, smukke brasilianer er altså sådan en spiller, der vælger at dukke op, når det virkelig gælder.

Det bedste ved Alisson er jo faktisk, at det ikke kun er når det virkelig gælder, at han vælger at dukke op. Han har nu formået at gøre det over en hel sæson. Over 38 kampe i Premier League har han kun lukket 22 mål ind på 98 forsøg, og er dermed den målmand med den højeste redningsprocent på lige under 77.

Efter blot et enkelt år i Liverpool-trøjen er der altså ikke mange, der stadig snakker om den højre pris på omkring 65 millioner pund, der blev sendt ned til Rom. Alt i alt har han været en ualmindelig stor succes efter sin første sæson. Men hvis man absolut vil male fanden på væggen, er en af hans bittesmå svagheder, at han – i hvert fald i starten – var meget nonchalant, når han fik bolden i fødderne.

Han betalte dog også prisen i kampen mod Leicester, hvor det, at han mister bolden på baglinjen, fører til, at Leicester scorer deres enlige mål i den kamp. Men man må sige, at han i den grad har lært af sine fejl, ikke lader sig slå ud og er kommet rigtig stærkt videre.

 

Simon Mignolet: En teamplayer

Afslutningsvis vil jeg gerne lige bruge nogle linjer på en spiller, der ikke er blevet skrevet eller sagt meget om det sidste års tid; nemlig vores gamle fortrukne inde i buret, belgiske Simon Mignolet. For der er naturligvis ingen tvivl om, at Alisson er en bedre målmand end Mignolet. På alle parametre. Men det lader også til, at Mignolet er udmærket klar over det.

Selv da Karius slog ham af omkring nytår i sidste sæson, forlød det, at han blev ved med at klø på og give den alt, hvad den kunne trække på træningsbanen. Og det samme virker til at have været tilfældet i hele denne sæson.

Som målmand må det være som at få et gok oven i nøden, når ens arbejdsgiver henter en ny målmand til så mange penge, som tilfældet var med Alisson. Alligevel har Mignolet vist sig som værende super professionel og bestemt ikke en type, som bærer nag.

Udover at have holdt Alisson til ilden har Mignolet også altid været en af de første til at gå ud og rose vores resultater på de sociale medier. Og ikke kun Liverpool som hold. Også Alisson som enkeltperson. Umiddelbart efter Champions League finalen var Mignolet ude med dette tweet:

 

 

Selvfølgelig kan man spekulere i, at det naturligvis er nemt at være positiv over for ens kollega/konkurrent, når man lige har løftet pokalen med de store øer. Jeg har bare fået den følelse af, at det virkelig ikke er tilfældet med lige netop vores altid glade belgier. For det er nemlig langt fra første gang, han er ude med rosende ord til vores nye førstevalg.

Det kunne godt tyde på, at Mignolet her til sommer er fortid i klubben. Hvis det skulle blive tilfældet, vil jeg gerne slutte dette afsnit med at sige et dybfølt tak til ham.

Tak for hans straffesparksredning i sin debut mod Stoke, tak for at være med til at bygge Liverpool F.C. op til det, de er i dag, og et specielt stort tak for at være den klubmand, du har vist dig at være. Uanset hvad der sker, Simon: YNWA.








Kunne du lide denne artikel?




Seneste nyheder















Bliv medlem - FRA KUN 25,- pr. måned