KARAKTERER: WOLVERHAMPTON (U)










  • NÆSTE KAMP
  • FLERE STATISTIKKER


KARAKTERER: WOLVERHAMPTON (U)

Skrevet af Frederik Fonnesbech-Wulff
Den 08. Jan. 2019





Så er vi her igen – FA Cuppen. Den ældste (nulevende) og mest traditionsrige pokalturnering i verden. Ældre end selveste Liverpool FC, da turneringen første gang blev spillet i 1871-1872. Det engelske og walisiske fodbolds højborg. Et konservativt klenodie med så meget format, at selveste Dronning Elizabeth II tænker: Det var lige godt satans.

FA Cuppen er den turnering, som de andre turneringer gerne vil være, den er altid fremhævet øverst af alle pokalturneringer, hvor dens underlige lillebror fra specialklassen, Carabao Cuppen må siges at være den man slækker på, når det kommer til holdopstillinger, motivation og interesse.

Liverpool har vundet den prestigefyldte pokal hele 7 gange, og vi synger stadigvæk højt om de øjeblikke, der skrev os ind i historien blandt de største til at løfte det eftertragtede trofæ. Det handler om meget mere end at vinde. Det handler om hele Englands fodboldsjæl og selvforståelse. Det handler om at være med:

Det er vi bare ikke længere. Liverpool tabte 1-2 til Wolves i går.

Så her er karaktererne.



Karakterskala

UB
Ubedømt
1
Elendig

2
Dårlig

3
Utilstrækkelig
4
Bestået

5
Under middel

6
Middel
7
Over middel

8
God
9
Fremragende

10
Ekstraordinær


SE SPILLERSTATISTIK





STARTOPSTILLING:

4
Simon Mignolet
Sæsongennemsnit: 5.5
Form (Seneste fem kampe): UB
MotM i denne sæson: 0

Anden kamp han spiller i sæsonen, og man var aldrig i tvivl om, at Raul Jimenez sætter det første mål ind. Ruben Neves’ mål var godt, men man håber da altid, at man har en keeper, der nupper de svære bolde. Og det er sådan set ikke så meget de to mål, der gør, at jeg vælger at give Migs en lav karakter. Det er simpelthen fordi, han virker helt fejlcastet til at lede en forsvarskæde, og det er virkelig problematisk, når der står en lederløs 4-mands b-trup foran ham.




7
Rafael Camacho - MAN OF THE MATCH
Sæsongennemsnit: 7.0
Form (Seneste fem kampe): UB
MotM i denne sæson: 1

Det så lovende ud med Camacho, der spillede som højre back, og jeg er egentlig meget interesseret i at se ham få noget mere spilletid. Lynhurtig fremad med bolden, og med lidt mere klasse i slutproduktet, så kan det altså blive en meget interessant spiller. Efter sigende skal Camacho udlejes til Sporting Lissabon i dette vindue, hvilket nok er en god løsning, da vi ikke har flere kampe, hvor der er plads til at eksperimentere.




UB
Dejan Lovren
Sæsongennemsnit: 6.2
Form (Seneste fem kampe): 6.1
MotM i denne sæson: 0

Måtte udskiftes med en forstrækning efter 4 minutter. Det var ifølge Klopp meningen, at han skulle have startet på bænken, uden at Klopp fortalte, hvem der så skulle have startet.




6
Fabinho
Sæsongennemsnit: 7.0
Form (Seneste fem kampe): 7.1
MotM i denne sæson: 3

Fabinho ligner ikke en spiller, jeg ville bruge i midterforsvaret fremadrettet. Jeg vil hellere have ham længere frem på banen, men det var her der var plads til at give ham noget mere spilletid. Selvfølgelig også set i lyset af, at man var løbet tør for friske midterforsvarer. Men problematisk er det især, at det med Lovrens exit var overladt til ham at være forsvarsgeneral, da Mignolet ikke rigtig hjælper til, og alle andre var fra b og c-truppen. Så skidt ud da Milner mistede bolden til det første mål, men han havde ikke noget valg andet end at gå efter tacklingen, som desværre var ret dårligt udført.




3
Alberto Moreno
Sæsongennemsnit: 5.6
Form (Seneste fem kampe): 5.9
MotM i denne sæson: 0

Bruger alt for meget tid på at være ligegyldig længere inde på midten, jeg ved ikke om det var planen, at han hele tiden skulle ind i banen og dække op, men jeg synes, det var en rædderlig indsats. Sælg ham – der er ikke plads til ham her mere.




5
James Milner
Sæsongennemsnit: 6.7
Form (Seneste fem kampe): 6.1
MotM i denne sæson: 2

Milner spillede nærmest alle positioner fra midten og ned på samme tid. Mister bolden på en dårlig situation til 1-0, og havde ellers alt for meget at skulle bide over. Det virkede til at være et problem mere med taktikken end Milners individuelle kvaliteter.




5
Naby Keita
Sæsongennemsnit: 6.8
Form (Seneste fem kampe): 6.0
MotM i denne sæson: 2

Viser glimt af, hvor godt det kan blive, men han mister godt nok mange bolde, og det var generelt en dag med dårlige beslutninger, hvor vi egentlig have brug for ham til hurtig offensiv distribution. 




5.5
Curtis Jones
Sæsongennemsnit: 5.5
Form (Seneste fem kampe): UB
MotM i denne sæson: 0

Jeg havde glædet mig meget til at se Curtis Jones få lidt spilletid. Noget jeg ikke står alene med. Generelt så han ikke ud som om, at niveauet i disse kampe er for højt til ham. Faktisk synes jeg i flere tilfælde, at han havde overblik til at vise lidt af det tekniske og kloge fodbold, som hans talent er præget af. Desværre gjorde den valgte position til venstre i en 4-4-2, at han havde nogle opgaver, der ikke ligger til hans spil. Wolves havde udset den venstre side til at angribe igennem, hvilket giver god mening, men samtidig betyder, at Jones skal forsvare en del mere, end jeg vil have ham til.




5.5
Xherdan Shaqiri
Sæsongennemsnit: 7.3
Form (Seneste fem kampe): 6.8
MotM i denne sæson: 2

Kan vi lige hurtigt snakke om det fantastiske frispark på stolpen? Det tror jeg nok, vi kan. Et par fingerspidser var i vejen for et fantastisk frisparksmål, og bedre blev det ikke for Baby-Shaq. Shaq leder altid efter plads mellem midtbanen og forsvaret, hvilket han også er god til, men der var ikke meget at arbejde med i denne kamp, hvor Wolves var opmærksomme på ikke at give ham megen plads at modtage afleveringer af ofte skuffende kvalitet i




4
Daniel Sturridge
Sæsongennemsnit: 6.3
Form (Seneste fem kampe): 6.1
MotM i denne sæson: 0

Jeg havde gået rundt hele dagen og sunget Daniel Sturridge-sangen af en uforklarlig årsag, og derfor troede jeg, at han ville score i denne kamp. I stedet var han ikke rigtigt mødt op, og gik ud efter 70 minutter uden at have gjort indtryk.




5.5
Divock Origi
Sæsongennemsnit: 6.7
Form (Seneste fem kampe): 6.7
MotM i denne sæson: 0

Målet var særklasse angrebsspil. Det er en kunst at dække en afslutning bag forsvarsspilleren, da det giver meget lidt udsyn og chance for handling til målmanden. Men det var nok også det. Både han og Sturridge arbejder faktisk en del, men der kommer ikke særligt meget ud af det. 




SUBS:

6
Ki-Jana Hoever
Sæsongennemsnit: 6.0
Form (Seneste fem kampe): UB
MotM i denne sæson: 0

Udtales Hoover. Endnu en ung spiller(faktisk den yngste vi har brugt i FACuppen), der egentlig efterlader sig et fint indtryk fra gårsdagens kamp. Lidt nerver på fra starten, da han blev skiftet ind efter 6 minutter, da Lovren havde ligget ned siden det 4. minut. Men han læser spillet godt, og var også god på bolden. Jeg håber på flere kampe i denne sæson. Jeg vil se mere.




6
Roberto Firmino
Sæsongennemsnit: 6.8
Form (Seneste fem kampe): 7.3
MotM i denne sæson: 2

Både Bobby og Salah kommer ind med 20 minutter igen, og det er klart at se, at der var niveau-forskel – både i forhold til hvem de afløste og modstanderen. Men indskiftningen af Bobby og Salah betød, at Wolves stod ekstremt dybt i resten af kampen, og der blev desværre ikke rykket på resultatet.




6
Mohamed Salah
Sæsongennemsnit: 7.2
Form (Seneste fem kampe): 7.3
MotM i denne sæson: 6

Kom også ind for at jagte et udlignende mål, men der var bare ikke plads i Wolves 10-mands-forsvar til at komme igennem.






4
Jürgen Klopp
Sæsongennemsnit: 7.7

Langt hen ad vejen forstår jeg godt, når Klopp fortæller i postmatch-pressemødet, at mange af vores sædvanlige spillere havde brug for en pause, da de render rundt med småskavanker og helbredsproblemer, som man nemt kan komme til livs ved at give dem en pause. 

Men det taktiske oplæg syntes bestemt af, hvem der skulle have spilletid – ikke en gameplan.. Jeg er ikke sikker på, at de unge spillere bliver klogere på deres eget eller andres spil af sådanne kampe, hvor de indgår i en uhomogen b-trup smidt sammen til lejligheden. Det er måske ikke så underligt, at flere etablerede spillere har svært ved at finde motivationen til at efterlade det store indtryk. Jeg tænker her på Naby Keita, Daniel Sturridge, Xherdan Shaqiri, Alberto Moren og Divock Origi. På den anden side er det ens forbandede pligt som breddespiller at være 100% klar, når der er brug for én.

 

Kampen betyder, at vi igen ser os ude af FA Cuppen, inden den for alvor startede. Vi har større fisk at friturestege, javel, men vi må også indse, at det er fjerde år i streg det sker i en turnering, der ellers stort set altid byder på fire top 6-hold i semifinalerne.

















Seneste nyheder



#KOPCAST - XMAS RECAP, TRANSFER CENTRE & STARTEN PÅ 2019

Skrevet af Daniel Sichlau, den 14. Jan. 2019

Så er #Kopcast tilbage! Vi samler op på en forrygende december måned, en halvsløj start på 2019, januars transfervindue og et blik på den kommende tid. Alt sammen i selskab med...

LÆS MERE