BUSKELYSEN: CRYSTAL PALACE 0 - LFC 1
Liverpool tog endnu en sejr og et clean sheet til samlingen, da Crystal Palace blev besejret med 1-0. Følelsen af, at kampen burde være afgjort langt tidligere end ved slutfløjt, er dog svær at ryste af sig.
-
-
-
Martin Busk
6. oktober 2024, kl. 09:47
-
-
-
Martin Busk
6. oktober 2024
What to say? Den sætning havde nok været bedre at bruge efter Nottingham Forest-kampen end i dag, da jeg trods alt fik en Liverpool-sejr på Selhurst Park og ikke et nederlag mod The Tricky Trees hjemme på Anfield.
Jeg benytter dog sætningen alligevel, fordi jeg både er fornøjet og misfornøjet. Fornøjet fordi vi vinder over en tricky modstander på et tricky stadion, misfornøjet fordi vi ikke får afgjort tingene og sat et eller to søm eftertrykkeligt i kisten.
Det blev et opgør med modsat fortegn af hvad vi hovedsagligt - måske med undtagelse af kampen på Molineux - har set under Arne Slot indtil videre. Liverpool var nemlig langt mere sprudlende i første halvleg end efter pauseteen.
Det ender derfor, sådan rent analytisk, også i en gang blandet landhandel, hvor jeg på den ene side sidder tilbage og er ganske fortrøstningsfuld, mens jeg på den anden side sidder og tænker, at vi skal stramme op efter den kommende med landsholdsperiode og frem mod den næste i midten af november.
For her venter Chelsea (H), RB Leipzig (U), Arsenal (U), Brighton (U&H), Leverkusen (H) og Aston Villa (H). Sådan som anden halvleg udviklede sig i går, det går ikke an i de benævnte opgør.
Men, jeg må også dvæle ved det positive, nemlig at vi igen vinder, som vi har vundet alle øvrige kampe på udebane hidtil, igen spiller til nul med et betonforsvar, som vi nu har gjort det i seks ud af ti kampe, samt at vi - på skift - har alle vores angribere i fuld vigør, med mål og assists. Det er altså klasse!
Det var også et klassemål der bragte os foran i går i det sydlige London. På kampens eneste scoring fandt Kostas Tsimikas med en klasseaflevering Cody Gakpo, der med en perfekt centring slog den ind til Diogo Jota og bum! Virkelig stærkt og et flot opspil. I like!
Derfra sad Liverpool jo så på hele pivtøjet. Det var solidt og med en voldsom tung possession på over 70 procent. Crystal Palace må have fået følelsen af at være totalt chanceløse. Alt spillede for The Reds, det var levende og bevægeligt med lækre gode kombinationer og pasninger og en overlegen dominans og kontrol.
Jeg nød igen at se Ryan Gravenberch, der shinede i stort set alt hvad han foretog sig. Superlativerne står jo i kø omkring den unge knægt fra Zeeburgia. Den flyvende hollænder tænker fremad hele tiden, vender og drejer på silhuetter som en ballerina i et balletkompagni. Jeg elsker alt ved den her start på sæsonen, som han har fået.
Dominansen, kontrollen og den store fornøjelse det var at se Liverpool spille den første halvleg manglede kun én eneste ting, nemlig det andet mål. I stedet var det endda lige ved at gå galt før pausen, da Ismaila Sarr var ved at udligne, havde det ikke været for Alisson i buret.
Jeg synes egentlig, at vi startede anden halvleg, som vi sluttede den første. God kontrol, levende og igen så jeg ikke mange forkert satte fødder. Omvendt blev det også lidt irriterende at se på, når vi nærmede os Palace-feltet, hvor vi sløsede en del.
Til tider virkede det også som om, at bolden tilsyneladende skulle spilles helt ind over stregen frem for at få afsluttet på mål, enten uden for eller inde i feltet.
Langsomt men sikkert skete der jo så også det, der ret ofte sker i fodboldkampe - nok især når Liverpool er den ene part - nemlig at når ikke der scores yderligere, så tændes der op under publikum i takt med, at tiden går, hvilket betød en pludselig unødig spænding om udfaldet, som der slet ikke var nogen grund til.
Der blev slækket mere på koncentrationen og på samme måde som dels mod Wolves og i højere grad mod Bologna var Crystal Palace tæt på at blive til David, der jo endte med at slå Goliat ihjel med bare én enkelt velplaceret sten fra en slynge.
Det startede med Nketiahs chance efter en times spil, som kom efter et boldtab og blev afløst af Ezes forsøg efter 70 minutter. To store muligheder for hjemmeholdet til at udligne.
Herefter gik Alisson i stykker og måtte lade sig udskifte, hvilket nok betyder at han er ude i en god rum tid, men heldigvis en tid hvor der også er landsholdsfodbold. Det så mærkeligt ud med Ali, at han ikke bare sparkede væk med højre fod på Trents lidt halvhårde pasning retur i hans fødder.
Godt at vi normalt, når han ikke som i går var lagt ned med sygdom, har Caoimhín Kelleher, og faktisk også godt at vi tog tjekkiske Vitezslav Jaros hjem fra udlån hos østrigske Sturm Graz, da Adrian drog hjem til Real Betis i sommer. Han gjorde heldigvis et supergodt indtryk i de små 20 minutter, han nåede at få.
Men min nervøsitet over, at Liverpool skulle smide sejren væk, sad i mig kampen ud, for der kom flere farlige situationer mod slutningen, blandt andet da Eze bare skulle sende bolden forbi Jaros, men heldigvis fejlede for anden gang på en stor chance.
Det var typisk Liverpool, men jeg hæfter mig - trods alt - stadig mest ved det positive, nemlig at bevare nullet og hive alle tre point. Samtidig fik vi roteret lidt, både når det kom til selve startelleveren hvor Kostas Tsmimikas, Curtis Jones og Cody Gakpo fik masser af minutter, men også at hvilene til Andy Robertson, Dominik Szoboszlai, Alexis Mac Allister (der åbenbart mærkede et eller andet), Luis Díaz samt til dels Mohamed Salah, formentlig og forhåbentlig er noget vi kan profitere af senere på sæsonen.
Alt i alt var det en godkendt indsats. Crystal Palace var for dårligt et hold til for alvor at kunne yde modstand, især i første halvleg, men som nævnt indledningsvist, så kunne det, uagtet hvor ringe de fremstod, godt være endt med et skidt resultat.
Det gjorde det ikke - og vi kan i stedet glæde os over at sidde på førstepladsen inden den om 14 dages tid står på storopgør hjemme på Anfield mod Chelsea.
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!