BUSKELYSEN: LFC 2 - ASTON VILLA 0
Liverpool, TOP OF THE LEAGUE! Liverpool Liverpool, TOP OF THE LEAGUE! Jeg kan virkelig godt forstå, at den sang rungede fra The Kop i de sidste 5-10 minutter af gårsdagens opgør. For sikken weekend som Liverpool-fan.
-
-
-
Martin Busk
10. november 2024, kl. 19:55
-
-
-
Martin Busk
10. november 2024
For hvor er det dog en herlig søndag vi i dag har os. Vi er på toppen af det hele og har et forspring på dejlige fem point ned til Manchester City, der nu - helt uhørt - har tabt fire kampe i træk i alle turneringer, hvilket Liverpool så har formået at udnytte i Premier League, hvor to af deres kampe er tabt.
Et andet hold med nu fire nederlag i træk i alle turneringer, er netop Aston Villa, der i går kom til Anfield med et par tunge nederlag den seneste uges tid. Den form fortsatte heldigvis, men jeg indrømmer gerne at det både var en modstander og en kamp jeg frygtede lidt for på forhånd.
Der var dog intet at komme efter for The Villans, som heller ikke ligefrem gjorde det store væsen af sig. Dertil var Liverpool simpelthen for gode i stort set alle af spillets facetter.
Det jeg bemærkede allermest var hvor komfortable vi var både med og uden bold. Vi så trygge ud, hvilket forårsagede fuld kontrol over et opgør, hvor sejren aldrig rigtig var i nærheden af at være i fare. Det var så overbevisende og det er jo noget vi har set stort set igennem alle kampe vi hidtil har spillet under Arne Slot.
Gæsterne var med til at give os føringen, da de dummede sig ved deres eget hjørnespark, hvor et lækkert kontrastød ødelagde dem, i og med at de ikke syntes de skulle køre med noget restforsvar.
Men tag så lige og genopfrisk den aflevering Virgil van Dijk sender Mohamed Salah afsted med i dybden. Det var simpelthen ypperste klasse og egentlig ikke en bold jeg forventede at Virgil ville kunne lægge i åbent spil.
Set over hele kampen virkede Villa modløse og uden deres sædvanlige flow i spillet, men jeg tror faktisk det lige så meget skyldtes Liverpools dygtighed frem for at de selv ramte en offday. Jeg ville også føle mig opgivende hvis man bare kan se at man ikke er i nærheden af at matche sin modstander.
Aston Villa blev jo faktisk først lidt nærgående henimod mod kampens slutning men så skete der det der så ofte sker, når Liverpool er den ene part på en fodboldbane, nemlig at Mohamed Salah lukkede kampen ned med sin suveræne scoring til 2-0, som han stensikkert satte ind bag Emiliano Martinez.
Egypteren er bare så meget on fire, det er helt vildt. Banker mål ind, leverer den ene assist efter den anden eller er involveret med tredjesidste fod.
Det samme er vores defensiv. Taler vi egentlig nok om hvor god Ibrahima Konaté er? Nej vel. Franskmanden skal altså have kæmpe kredit for sin indsats hidtil i denne sæson. Han er jo en mastodont! Brølstærk, forudseende, ihærdig og hurtig. Han er fandeme god.
Men hele holdet er jo gode. Der leveres på en meget høj hylde fra stort set alle spillere. Det er så stabilt at man næsten ikke tror sine egne øjne og vi er bare tilbage ved det komfortable udtryk, hvor der er en vilje og indstiling, som ikke er set siden vores seneste mesterskab, hvor man dengang også så ilden og stålet i Jürgen Klopps spillertrup.
Jeg ser også en sammentømret enhed, hvor spillere som Andy Robertson, Dominik Szoboszlai, Curtis Jones, Darwin Núñez, Cody Gakpo og Luis Díaz alle ser ud til at acceptere at de ikke spiller fra start hver evig eneste gang. Det er en ren fornøjelse at se, hvordan kammeratskabet alligevel fungerer og opbakningen til hinanden er intakt.
Bevares, det er ikke altid et kæmpestort festfyrværkeri, det er bestemt heller ikke den smukkeste fodbold vi har set Liverpool spille, men der kommer eddermame point ind på kontoen og det sker på baggrund af spilleglæde og benhård vindervilje.
Det er jo helt vildt at vi har vundet 15 sejre ud af 17 mulige, og vi holder clean sheets i mange af dem, helt nøjagtigt ni indtil videre. Der er kun scoret ti gange mod os i alle kampe, det er jo vanvittigt flot og imponerende.
Malurten i går var en skade til Trent Alexander-Arnold, og skader er i det hele taget noget af det eneste der er værd at bekymre sig om. Vi kan jo tydeligt se på Man City, hvor meget de mangler Rodri, Kevin De Bruyne og nu også Ruben Dias og John Stones. Vi har også set det samme med Arsenal, at når de er uden deres nøglespillere, så kan det hurtigt gå den anden vej.
Det er præcis derfor det er så vigtigt at vi har formået at holde det her momentum, også i det run vi netop har været igennem, hvor alle siden sidste landsholdsperiode sagde, at nu kommer de svære kampe. Her må man jo bare sige, at første halvdel er utrolig veloverstået, og nu venter der så en ny pause, inden den blandt andet hedder Real Madrid, Man City, Newcastle og Everton som vi kan pege på bliver enormt svære kampe.
Men det er godt nok svært at bevare pessimismen, hvis ellers man er den type der forsøger på ikke at være for optimistisk. Alt spiller, Arne Slot er en helt, vi har verdens bedste reservekeeper (hold nu kæft en refleksredning han leverede igen i går), en betondefensiv og en sprudlende offensiv hvor vores angribere scorer mål på samlebånd.
Ja ja, sæsonen er lang endnu og der kan ske - og der vil ske - meget, men jeg tør godt skrive allerede nu, at vi kommer til at være i den her kamp om mesterskabet og lige nu tror jeg på at vi kommer til at gå hele vejen.
UP THE MIGHTY REDS!
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!