BUSKELYSEN: RB LEIPZIG (A)
Liverpool sejrede igen, igen, igen i Champions League og har nu vundet 11 ud af 12 mulige kampe i sæsonen. Martin Busk er klar med sin Buskelyse efter sejren over RB Leipzig.
-
-
-
Martin Busk
24. oktober 2024, kl. 11:53
-
-
-
Martin Busk
24. oktober 2024
Tre udskiftninger i startelleveren. En af dem var tvunget, da Diogo Jota var blevet hjemme med en af sine efterhånden mange ‘knocks’, men det gjorde jo ikke noget da afløseren Darwin Núñez ‘stjal’ en Mo Salah-scoring ved at prikke den det sidste stykke ind over stregen og score kampens eneste mål på RB Arena. For var den ikke gået ind? Jeg tror det. Men better safe than sorry.
Det er early days i det nye Champions League-format, men en ovenud god start for The Reds inden de noget mere afgørende kampe der venter i november måned, startende med de tyske mestre fra Leverkusen og sluttende med de spanske mestre og forsvarende CL-vindere fra Real Madrid. Jeg går ikke så højt op i om vi er nummer to eller syv, og skulle vi ende som nummer 11, ja så går selv det jo an, bortset fra at det betyder to ekstra kampe, modsat dem der ender i top 8.
Man kan så diskutere om tre ændringer var nok. Med tilføjelsen af to ekstra kampe i den her form for indledende grundspil, bør jo alt andet lige betyde noget mere rotation på holdet, i hvert fald så længe Liverpool også er med i både Carabao- og senere FA Cup’en, samt skal fokusere på Premier League.
For så kan yderligere to kampe komme til at betyde en del, og skal man så ud i yderligere to kampe, hvis ikke man ender i top 8, ja så venter der endnu flere ressourcemæssige prøvelser.
Her vil truppens bredde blive testet, og Arne Slot har indtil videre ikke ligefrem været den der har turde benytte Tyler Morton eller Trey Nyoni, faktisk benytter han - med undtagelse af Carabao Cup-kampen mod West Ham, ikke engang Conor Bradley (skadet i går) Jarrell Quansah, Joe Gomez eller Wataru Endo som startere - og er endt ud med, de få gange han har roteret, at benytte Kostas Tsimikas og Curtis Jones som de umiddelbart eneste, mens Luis Díaz og Cody Gakpo samt Darwin Núñez og Diogo Jota deles om ansvaret på to af de tre frontpositioner.
Her og nu er det måske ikke så bekymrende, men vi ser Ibrahima Konaté, Virgil van Dijk, Ryan Gravenberch, Alexis Mac Allister, Dominik Szoboszlai og Mohamed Salah trække store veksler og spørgsmålet er om de hver især kan holde til det på sigt. Især Ibrahima Konaté, der i øvrigt bliver bedre og bedre, har en historik hvad angår skader.
Men omvendt forstår jeg det godt her i det vi stadig kan kalde indledningen på sæsonen, for det er her at både grundsten og fundamenter bygges, med henblik på resten af sæsonen. Der er bare noget med snitfladen. Hvordan skal den placeres? Hvornår nærmer grænsen sig? Er der nok at skifte nogle af dem med en halv time igen, som Mo Salah i går, eller er der brug for pauser, hvor de nærmest ikke kommer på banen?
Time will tell, men det er en spændende balancegang i forhold til alle de kampe der potentielt venter, hvis tingene bliver ved med at gå godt.
For det går godt. Virkelig godt. Det var den tredje ud af tre mulige sejre i Champions League og den anden på udebane.
RB Arena burde være et svært sted at spille, og hjemmeholdet fra RasenBallsport Leipzig forsøgte da også det bedste de havde lært, at byde The Reds op til dans. En blanding af manglende effektivitet og en forrygende Caoimhin Kelleher, forhindrede dem dog i at hive point. Omvendt kan man også sige at den tidligere Liverpool-keeper Péter Gulácsi, der agerede reserve for Pepe Reina i fem sæsoner tilbage i 2008 til 2013 uden nogensinde at spille, reddede røven for værterne ved flere lejligheder.
Leipzig startede kampen pænt. De spillede aggressivt og forsøgte at stresse Liverpool-spillerne højt oppe på banen, hvilket delvist lykkedes for dem.
For var der noget vi ikke var dygtige til i går, nærmest hele opgøret igennem, var det at ramme en medspiller, selv på ellers simple afleveringer. Det var bekymrende at se hvor mange bolde vi smed væk og lige hen i fødderne på Die Roten Bullen, og det må altså ikke ske på det her niveau. Det kan godt være at vi havde 599 pasninger i opgøret, men blot 524 af dem var succesfulde. Stats er ikke altid et komplet udtryk for en kamps afvikling, men jeg synes at 75 mislykkede afleveringer er for mange og det er et sted der kan strammes op.
Der var med andre ord en pæn stor fejlmargen i pasningsspillet, hvilket gav Leipzig muligheder i begge halvlege. Især i første halvleg skabte de en fodboldkamp som LFC havde svært ved at få kontrol over, i hvert fald indtil vi kom foran. Dog fik Arne Slot & Co. klogt justeret, ved at tage tempoet ud af kampen, så RB Leipzigs ellers markante genpres ikke lykkedes så meget som i begyndelsen af kampen - og der kom væsentlig mere ro på og autoritet over spillet, da Darwin bragte os foran.
Egentlig sad jeg i pausen og forventede at udtrykket ville blive bedre i de sidste 45 minutter, hvor jeg troede at den gameplan der ofte er blevet benyttet i holdets første 11 kampe i sæsonen, ville blive gennemført, nemlig at modstanderen var blevet gjort møre og løbet trætte, for at Liverpool så kunne sætte prop i og score til 2-0 og en forholdvis tidlig afgørelse.
Sådan gik det ikke, selvom Cody Gakpo skulle have øget. I stedet gik vi ned i kadence og blev lullet en smule i søvn.
Havde det ikke været Kellehers fodparade og en efterfølgende ny flot redning kort efter, ja så havde hjemmeholdet også fået udlignet, men vi holdt stand i det der afslutningsvis blev en ret rodet affære, hvor de mange ind- og udskiftninger på begge mandskaber også var med til at ødelægge rytme og bevægelse. Leipzig vil nok mene at de havde fortjent mere, men så man man altså samtidig lære at være mere effektive foran mål.
Facit blev sæsonens sjette udebanesejr i seks kampe. Det er altså ret vildt. I det hele taget er det ret vildt at vi har vundet 11 ud af de første 12 kampe under en helt ny cheftræner, som jeg bliver mere og mere glad for. Vi har i 12 kampe blot lukket fem mål og holdt nullet i syv af dem. Arne Slot fremstår både kølig og balanceret, han virker til at være upåvirket over at stå i spidsen af så stor en klub og det ser ud som om at hans ideer og filosofi er i fuld gang med at blive implementeret på banen, hvor spillerne i høj grad allerede, har købt ind på konceptet.
Jeg kan virkelig godt lide hvad jeg har set indtil videre, og vi har - inklusive hal selv - alle talt om den her periode fra Chelsea-kampen i søndags og frem til næste periode med landsholdsfodbold i midten af november, hvor Arsenal, 2 x Brighton, Leverkusen og Aston Villa venter. Men lad os bare tage perioden efter, med også, hvor Southampton, men især Real Madrid, Manchester City, Newcastle og Everton venter. Det er og bliver en voldsom spændende periode, hvor vi virkelig kommer på prøve.
Vi starter med Arsenal på Emirates på søndag. Kæmpe kamp der er i vente. Jeg håber helt personligt på at Diogo Jota bliver klar, ligesom jeg håber på at Bukayo Saka ikke bliver det for The Gunners.
Jeg forventer egentlig at Darwin / Jota er det eneste spørgsmål fra vores egen side, da jeg er temmelig sikker på at de resterende ti øvrige spillere vi stiller med er Kelleher, Trent, Ibou, Virgil, Robbo, Gravenberch, Macca, Szobo, Lucho og Mo, hvis de altså er klar og ikke fejler noget.
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!