DET BLIVER GODT AT FÅ ADIDAS TILBAGE
Nike er fortid i Liverpool til sommer og adidas tager over, men hvad er det vi siger farvel til? Og var det måske for det bedste at få en gammel kending tilbage?
-
-
-
Daniel Sichlau
24. oktober 2024, kl. 13:12
-
-
-
Daniel Sichlau
24. oktober 2024
Så skulle den være god nok: adidas vender tilbage som trøjeleverandør i Liverpool.
Det kunne Paul Joyce og The Times berette forleden. Herfra er det blot et spørgsmål om tid før at aftalen offentliggøres, men vi skal formentlig et godt stykke ind i 2025, før at det sker.
Den tyske sportsgigant har tidligere slået sine folder i klubben ad to omgange fra 1985-1996 og igen fra 2006-12. Op til flere af de ikoniske Liverpool-trøjer bærer de ikoniske striber, så det er på mange måder en gammel ven, der vender hjem igen.
Med adidas’ tilbagevenden bliver det samtidig et farvel til Nike, der i 2020 blev mast ind foran vores daværende partner, New Balance, efter et noget uskønt forløb, der dog endte ud som Liverpool ønskede det.
Skiftet til den tyske sportsgigant bliver samtidig en cementering af Liverpools fortsatte fremdrift i disse år, hvor især den kommercielle gren af fodboldforretningen bliver udbygget og forstærket.
Penge over nostalgi
Tag ikke fejl. Den nye aftale med adidas handler ikke om at Liverpool-ledelsen en dag blev overmandet af voldsom nostalgi og pludselig savnede Drei Streifen. Alt handler om penge.
Trøjesponsoraterne er vigtige indtægtsposter for enhver storklub og især i Liverpool, hvor fanbasen er gigantisk og hvor millioner af mennesker kaster penge efter det voldsomt dyre merchandise med klubbens logo. En uniform skal der til og det ved Liverpool-direktørerne bedre end nogen andre.
Den nuværende aftale med Nike indeholder et - i denne kategori - forholdsvis lavt grundbeløb på 30 millioner pund om året. Andre topklubber i Premier League har aftaler med grundbeløb i størrelsesordenen 50-65 mio. pund, mens Manchester Uniteds rekordstore 10-årige aftale med adidas (fra 2023-2033) er på svimlende 90 mio. pund om året.
Liverpool smed dog en række præstationsbaserede økonomiske incitamenter ind i sin aftale med Nike og krydrede det med en høj fortjeneste pr. solgt ‘klubprodukt’ (tøj med klubbens logo på). Efter sigende skulle det være 20 procent af beløbet der ryger på Liverpools konto for hvert solgt produkt.
Den nye adidas-aftale skulle efter sigende indbringe Liverpool et grundbeløb på 60 mio. pund, mens der igen er en række sportslige incitamenter samt en videreførsel af de 20 procents fortjeneste pr. solgt klubprodukt.
Vi kan meget vel se Liverpool generere over 100 millioner pund om året i indtægter fra aftalen her, hvis alt går vel. Men én ting er økonomien. Hvad med selve tøjet, udtrykket og den visuelle identitet som Liverpool siger farvel til hos Nike? Jeg græder tørre tårer.
Et misset slam dunk
Da Nike rullede sin kampagne ud for overtagelsen af trøjepartnerskabet i Liverpool, tilbage i 2020, fik den absolut ikke for lidt. NBA-stjernen LeBron James (der ejer en mindre andel af Liverpool), tennis-legenden Serena Williams og stjernerapperen Drake m.fl. blev kørt i stilling som en del af det gigantiske maskineri, der skulle skyde Liverpool ud til hele verden.
Selvom at der unægteligt kom mere fart over feltet - også økonomisk - så har det dog ikke føltes som om at partnerskabet sådan rigtigt har skabt hverken jordskælv eller for alvor rykket på opfattelsen af Liverpool i en større kulturel sammenhæng. I min optik har det været undervældende med tanke på hvor stor en klub Liverpool F.C. er og hvor meget historie og kultur der er i selve byen.
I disse år hvor fodboldtrøjer fylder en hel del i bybilledet og hvor trøjerne er blevet deciderede fashion statements, så har Nikes Liverpool-trøjer jo ikke rigtig ramt nogen nerve hos andre end det etablerede publikum.
Nuvel, der har da været et par fuldtræffere blandt hjemmebanetrøjerne, mens der også har været fine ude- og tredjetrøjer fra tid til anden, men med tanke på hvor stor en spiller Nike er internationalt, så er det en skuffelse at det ikke er blevet til mere. Når man endelig er rykket fra copy-paste-designskabelonerne og har forsøgt at skubbe lidt til konventionerne, så er det blevet til underlige kraver, mærkværdige mønstre, fingeraftryksdesigns, et lodret Nike-logo, småkiksede retrohyldester og hypnosedragter med alle regnbuens farver.
Læg dertil at Nikes første Liverpool-udebanetrøje nærmest var blå, selvom det blev gemt ind under blandingsfarven ‘turquoise’, der er et miks af blå og grøn. Mønstrene i trøjen skulle i øvrigt symbolisere ‘Liverpools stærke musikalske rødder og de flyers, som man ofte finder rundt omkring i byen, der reklamerer for lokale koncerter.’... Meget tænkte jeg, da den trøje blev præsenteret, men flyers til en lille lokal koncert i en Liverpool-sidegade var sgu ikke en del af tankerækken.
Og så har vi slet ikke berørt de LeBron James-kollektioner som har været præsenteret undervejs. Jeg anerkender absolut at tøj - som så meget andet - er en smagssag, men jeg vil blot stilfærdigt konstatere at jeg yderst sjældent møder medfans på min vej, som enten bærer eller har købt fra LeBron’s kollektion. Det samme gælder i øvrigt, når jeg er i Liverpool. Ikke ét produkt fra den kollektion har lokket kreditkortet op af min lomme.
Men anekdotisk bevisførelse kan ikke bruges til særlig meget i den store sammenhæng, hvis pengene passer. Jeg kender efterhånden Liverpools ledelse godt nok til at vide, at mine eller andres smagsmæssige kvababbelser ikke optager dem ét sekund, så længe at kasseapparaterne er på overarbejde digitalt, såvel som i klubbens egne fysiske butikker.
Det ændrer dog ikke på min opfattelse af at Nike aldrig rigtig fik skabt den hype eller ekstraordinære kultur omkring trøjerne og tøjet, som man kunne have håbet på.
Kommer tyskerne os til undsætning?
For nylig lancerede adidas - i anledning af deres 75 års jubilæum - en række tredjetrøjer, der gik deres sejrsgang på sociale medier. Trøjerne er lavet til Arsenal, Juventus, Real Madrid, Bayern München og ærkerivalerne Manchester United.
Det er ikke alle trøjer der er lige fede, men jeg elsker idéen. Jeg er ikke i tvivl om at Liverpool-udgaven af sådan en tredjetrøje havde været årets julegavehit.
I stedet sidder vi med en tredjetrøje i denne sæson der ikke er helt skæv, men samtidig også er smule underlig og halvbagt. Og det er måske min største anke ved det samarbejde der nu lakker mod enden. Det nåede aldrig stjernerne.
Det er mit inderste håb at adidas har studeret Nike-æraen i Liverpool indgående og set de mange fodfejl og skæverter der har været. Liverpool F.C. er en af verdens absolut største fodboldklubber og en decideret institution i fodboldens historie.
Historierne, kulturen, sangene, fanscenen, klubhymnen og et fantastisk smukt logo. Der er så meget at kaste sig over og få til at spille. adidas har sågar den fordel at have alle blueprints fra nogle af de sejeste trøjer i klubbens historie, liggende.
Budgetkontoen har haft nogle af sine bedste år, mens Nike har huseret i Liverpool. Jeg holder mig ellers sjældent tilbage, når der er noget Liverpool-merchandise der matcher min smag.
Når adidas kommer til håber jeg at der igen vil blive tilføjet stakkevis af nye trøjer, jakker og lignende til Liverpool-garderoben. På den måde kan jeg også hjælpe klubben på vej, når de store spillerkontrakter skal forlænges og nye store navne skal landes på transfermarkedet.
Man er vel fan.
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!