BLIV MEDLEM I DAG - SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET
 
LIVERPOOL SÆLGER KOUMETIO

Sepp van den Berg
 
Foto: Getty Images ©

PSV FORVENTES AT BYDE PÅ VAN DEN BERG


Liverpools hollandske centerback Sepp van den Berg kan meget vel ende i hjemlandet



Liverpools transfervindue står ret stille, men ét navn har alligevel formået at stikke ud: Sepp van den Berg.

Den hollandske centerback, der kom til klubben i 2019 og for det meste har været udlejet siden da, ytrede i begyndelsen af juni et temmeligt klart ønske om at komme videre fra klubben. Ikke nok med det, så mente han også at Liverpool stod i vejen for et skifte ved at kræve for mange penge for ham.

Klubben har - ifølge James Pearce - afvist bud fra både Wolfsburg og Mainz 05 for spilleren, der angiveligt skulle koste i omegnen af 20 millioner euro. Nu ventes en ny bejler at melde sig på banen inden længe, skriver lokalmediet Eindhovens Dagblad. Ifølge mediet er PSV Eindhoven på trapperne med et bud i omegnen af 16 millioner euro. 

Sepp van den Berg imponerede i den forgangne sæson, hvor han var en del af Bo Henriksens Mainz 05-mandskab der sikrede sig overlevelse i Bundesligaen. Udover både Wolfsburg og Mainz 05's klare interesse, så skulle VfB Stuttgart faktisk være klar til at kæmpe for hollænderens underskrift, skriver Eindhovens Dagblad. 

Nu er spørgsmålet om de mange bejlere - hvor Brentford, Southampton og Bologna også tidligere har været nævnt - gør alvor af deres interesse inden længe eller om Sepp van den Berg bliver en del af den gruppe, som drager mod USA, hvor Liverpools pre-season-tour finder sted.

 

⚡️ LYN-ANALYSE ⚡️

Det er helt forståeligt at Sepp van den Berg gerne vil have gang i sin seniorkarriere uden at skulle pakke kufferten om hver sommer. Liverpool har en stærk centerback på hænderne, men spørgsmålet er om talentet rækker til Premier League-fodbold, hvor ambitionen er guld - hvert år. Hidtil har van den Berg kun prøvet kræfter med Championship og Bundesligaen, hvor sidstnævnte primært har været for hold (Schalke 04 & Mainz 05), der kæmpede for overlevelse.

Liverpools sportslige sektor er notorisk kendt for at have is i maven, men her er muligheden for at indkassere mellem det tre- og firdobbelte for en spiller man hentede i PEC Zwolle for 4,4 millioner pund i 2019. Det er ikke helt dårligt, når man tænker på klubbens økonomiske filosofi og at en ny gardering for Joël Matip på den måde kan finansieres ved et salg af en spiller, der gerne vil videre. Det ville ikke overraske, hvis Sepp van den Berg er rykket videre, når den nye sæson begynder.

KUNNE DU LIDE
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
SÅ KAN VI LAVE
MERE I FREMTIDEN!

VIND LIVERPOOL-BILLETTER - HVER MÅNED!




Headline is here and everything

Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer
Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer

Log ind



Some text some message..