TØR VI AT TRO PÅ NOGET STORT?
Arne Slot har fået en tæt på perfekt start på den arv, alle havde spået ham til ikke at kunne løfte. Nu er der landskampspause igen, og nu er derfor et godt tidspunkt at gøre status over Liverpool FC under Arne Slot.
-
-
-
Alexander Kjær
10. november 2024, kl. 18:39
-
-
-
Alexander Kjær
10. november 2024
”Lad mig være den første til at ønske jer tillykke med The Double,” var det første, en ven, der holder med Chelsea, sagde til mig, da jeg mødtes med ham dagen efter Liverpools 4-0 sejr over Bayer Leverkusen. Det blev naturligvis sagt med et glimt i øjet, men blev trods alt fulgt op af en længere og mere seriøs snak om, hvorvidt det her Liverpool-hold under Arne Slot ligner the real deal.
Hold da op, hvor kan der ske meget på få måneder. Da rygterne om Arne Slot begyndte, var der ikke mange, der anede, hvem manden var. Mig selv inklusiv. Var det virkelig ham, et hold som Liverpool FC skulle gå efter? Var det virkelig ham, der skulle løfte arven fra den indiskutabelt største manager i nyere Liverpool-historie? Jeg var skeptisk.
Det samme var folk på Twitter. Jeg har fundet et Fabrizio Romano-tweet frem fra gemmerne, og hvis I har lyst, kan I trykke ind og se, hvad rivaliserende fans dengang mente om de rygter, der svirrede omkring Liverpool og Arne Slot. Jeg kan koge det ned til det her: de glædede sig til igen at grine ad Liverpool, fordi ”who is this guy?” som en bruger skrev.
Her 17 kampe inde i sæsonen kan der ikke være mange, der er i tvivl om, hvem denne fyr er. For han er såmænd bare ham, der fører Premier League med fem point ned til andenpladsen, og ham, der fører Champions League efter at have vundet fire ud af fire mulige kampe, og som i øvrigt har sikret videre avancement i liga-cuppen.
Og det er ham, der helt ydmygt, men stadig med tro på egne evner, har håndteret pressen på sin egen karismatiske, sjove og underspillet facon. Jeg holder særligt meget af klippet, hvor han efter sejren på Old Trafford fuldstændig piller Uniteds defensiv fra hinanden med ord så tydelige, at selv et barn forstår det. Det er ham, der har løftet arven efter Jürgen Klopp.
Et humørskift
Da min kammerat ønskede mig tillykke, skete der noget mærkeligt. Mit instinkt tvang mig til at tale det lidt ned: ”Arh, halv gas. Lad os nu lige se. Vi mangler stadig at møde City to gange. Og de kommer jo til at vinde alle kampe fra februar og frem, som de plejer,” sagde jeg. Brændt barn skyr ilden, som I nok ved.
Men de seneste par dage – og særligt efter weekendens resultater – er mit humør skiftet. For hvorfor skulle jeg ikke tro på, at det her Liverpool-hold kan gå hele vejen? Det har ikke gjort noget for at fortjene min mistillid. Tværtimod har de bestået den første del af sæsonen med bravur.
I 17 kampe er det blevet til 15 sejre, én uafgjort, ét nederlag og en målscore på 39 – 10. Vi har holdt rent bur i ni kampe – det er altså mere end halvdelen. Og nu er vi så tilpas langt inde i sæsonen til, at jeg vil se det som useriøst, hvis vi som fans ikke anerkender det job, Slot har gjort, ved at give ham den gave, det er, at vi tror på det. ’From doubter to believer’, ikk?
Jeg tror på det
Inden seneste landskampspause snakkede alle om, at det var de syv kampe mellem den landskampspause og den igangværende landskampspause, hvor Liverpool FC og Arne Slot skulle vise, om de havde røv nok i buksen. Modstanderne har heddet Chelsea, Leipzig, Arsenal, Brighton x 2, Leverkusen og Aston Villa. Modstandere, som flere store hold har fået knækket nakket af. Men ikke Liverpool.
I de syv kampe har Liverpool vundet de seks og kun spillet uafgjort mod Arsenal på Emirates. På Emirates, hvor vi sidste sæson tabte 3-1 og mistede point i den titelkamp, vi i den grad stadig var en del af på det tidspunkt. Det ene point, vi fik på Emirates, sørgede samtidig for, at Arsenal ikke fik tre, og det point kan vise sig at være afgørende for den endelige stilling. Så det ene point tager jeg any day of the week. Det handler om ikke at tabe point mod sine direkte konkurrenter, og den disciplin har Slot indtil nu vist, at han mestrer.
Samtidig har de seneste tre hjemmekampe vist, at stemningen på Anfield stiger og stiger. Jeg stod der selv mod Brighton, hvor stemningen i 2. halvleg var det bedste, jeg har oplevet derovre. The Anfield Wrap meldte om, at kampen mod Aston Villa mindede om en European Night. Større hædermærke findes næppe. Og hvis symbiosen mellem Slot og Anfield vokser i takt med resultaterne, er the sky the limit.
Sæsonen er lang, og vi mangler stadig at møde City, vi mangler stadig at rende ind i skader til nøglespillere, og vi mangler stadig at have en periode i modvind. Men indtil de hypotetiske scenarier måske realiserer sig, synes jeg, at Arne Slot har gjort sig fortjent til det prædikat, jeg vælger at kalde for the real deal.
For det er han. Og jeg tror på, at vi kan vinde mesterskabet i denne sæson.
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!