BUSKELYSEN: ARSENAL 2 - LFC 2
Liverpool var bagud to gange, men fik begge gange udlignet Arsenals føring, så et underholdende mere end velspillet topbrag endte uafgjort. Og helt ærligt: Havde vi ikke gerne købt et kryds på forhånd?
-
-
-
Martin Busk
28. oktober 2024, kl. 12:43
-
-
-
Martin Busk
28. oktober 2024
Altså, vi tabte ikke, og det må siges at være positivt. Jeg havde solgt den for uafgjort før kampen, og egentlig er jeg også tilfreds med krydset, i hvert fald på baggrund af kampen og dens udvikling.
Til gengæld var jeg ikke tilfreds med Liverpools indsats i første halvleg, der mildest talt var et stykke under niveau. Jeg er helt med på, at det ikke var klub-hvem-som-helst, vi mødte på udebane, og Arsenal er et virkelig godt hold, der helt afgjort er med i topræset af en årsag.
Mikel Arteta har fået strikket en slagkraftig trup sammen over de senere år, og der er sammenhæng i det meste af det, de foretager sig, så når jeg er utilfreds med især de første 45 minutter, så er det alene, fordi jeg synes - og i øvrigt ved - at Liverpool kan spille bedre.
Så kan vi derfra sagtens diskutere, om det nu vitterligt også var så skidt, eller om det i bund og grund var ganske høj klasse at tage til Emirates og hente 2-2 med hjem. På forhånd havde vi jo alle sagt, at vi næppe kunne tage til det nordlige London på et bedre tidspunkt, nu når de var uden William Saliba og Martin Ødegaard, ligesom vi også havde håbet at Bukayo Saka ikke var blevet klar.
Det gjorde sidstnævnte dog, desværre for os, og Andy Robertson må her dagen derpå stadig føle sig lettere rundtosset. Hold kæft, han er god ham Saka, det må jeg bare sige, og nok meget heldigt for os, at han gik en smule død i løbet af anden halvleg.
Jeg havde forventet et hold med Dominik Szoboszlai fra start og dermed uden Curtis Jones, men det blev omvendt - og det var vel også fair nok på baggrund af Curtis’ indsats mod Chelsea sidste søndag. Jeg syntes dog, vi manglede Szobos løbepensum og dermed vigtige løb uden bold i første halvleg, hvor jeg desværre blev bekræftet i, at Curtis Jones ikke er en spiller, der fra nu af og ti år frem bare starter hver gang.
Han spillede sig dog op, og det blev, som hos så mange andre, bedre efter pausen.
For vi kom skidt i gang. Hvis man er til den hårde side, kan man tale om en elendig start. På Ben Whites flotte aflevering legede Saka kispus med Andy Robertson, der var overmatchet, og så nemt som ingenting kunne højrekanten bringe The Gunners foran, inden der var spillet ti minutter.
Der sad jeg godt nok efterfølgende og frygtede for, at vi ville få ørerne gevaldigt i maskinen, for man ved godt, hvor grueligt galt det kan gå, når Arsenal er i det spillehumør. Vi kom dog stærkt tilbage og fik udlignet bare ni minutter senere. Det er en ganske fin evne, vi er begyndt at få os, når vi i denne sæson har indkasseret.
Vi kom bagud i Milano, men udlignede 20 minutter efter. Vi kom bagud mod West Ham i den lille pokalturnering, men fik udlignet fire minutter efter. Vi bragte os foran bare fem minutter, efter at Wolves havde udlignet på Molineux. Vi kom foran tre minutter efter Chelseas udligning sidste søndag.
Og så altså igen i går, hvor vi kom tilbage og fik udlignet Arsenals chokstart. Det er et vidnesbyrd om, at man ikke skal dømme os ude, og ligeså irriterende det kan være, så kan det også være med til at bekræfte os i troen på, at tingene ikke behøver at slutte, bare fordi der scores imod os.
Det var dog ikke fordi udligningen i går førte en oprejsning med sig. Arsenal kløede på og fortsatte med at dominere. Saka var utrolig svær at kontrollere, og han boltrede sig ude i højresiden, hvor det slet ikke lykkedes for The Reds at dæmme op for hans finurligheder, driblinger og fysiske overlegenhed.
Hjemmeholdet kom frem til lidt for meget, der var lidt for mange situationer, hvor vi hele tiden kom lidt for sent til det hele, hvilket gjorde, at vi i perioden frem mod pausefløjtet var rigtig meget næstbedst i det meste af det, vi forsøgte at foretage os.
Derudover - og som noget af det værste - blev vi ved og ved med at begå åndssvage frispark. Hele fire gange talte jeg, at Luis Díaz og Curtis Jones begik frispark i ryggen på oftest Thomas Partey, der jo til sidst bare skulle lade sig falde, fordi han vidste, at Anthony Taylor så ville fløjte.
Det er tåbeligt at gøre mod Premier Leagues dødboldkonger, og det gik da også galt kort før pausen. En situation, jeg nærmest ikke var i tvivl om ville blive farlig. Jeg tror simpelthen ikke, jeg helt forstår måden, vi forsvarede os på ved frisparksindlægget fra Declan Rice.
Det så ud til, før han sparkede, at de alle dage ville score, hvis bare bolden blev lagt som den skulle - og ganske rigtigt, her dukkede Merino så op og efter alt for lang tids VAR-gennemsyn talte scoringen til 2-1.
Generelt så jeg en lidt for planløs første halvleg, med alt for mange lange bolde, hvor det så ud, som om at man bare håbede på, at der ville ske noget godt, når man pumpede bolden opad i banen. Der var godt nok ikke mange forsøg på opbygning og kombineret spil, og det virkede ofte til, at vi var for bange for at forsøge os af frygt for at miste bolden.
Vi var også fysisk overmatchet, og jeg var ikke særlig optimistisk forud for anden halvleg, må jeg indrømme. Omvendt sad jeg dog også med tanken om, at vi vel næppe kunne gå ud og spille en lige så svag halvleg, som den vi netop havde set.
Og anden halvleg blev da også bedre. Uden tvivl hjulpet på vej af, at Gabriel Magalhães måtte lade sig udskifte efter bare ti minutters spil. Afløseren Jakub Kiwior er jo ikke ligefrem VM, og det gav bestemt Liverpool bedre betingelser for både at opretholde lidt pres samt spille sig igennem til chancer.
Samtidig fik Arne Slot sat en tredobbelt indskiftning ind af Kostas Tsimikas, Cody Gakpo og Szoboszlai, hvilket jeg synes gav lidt mere liv i kludene.
Efter sidste weekends kamp hjemme mod Chelsea var jeg fuld af roser til Trent Alexander-Arnold, men hold op hvor var jeg dog skuffet over, hvad han præsterede i går. Jeg synes godt nok, at han både var udfordret defensivt og at i den grad også i pasningsspillet, hvor han smed den ene tåbelige bold væk efter den anden.
Det var et mærkeligt niveau, han lagde for dagen, men vi kan så alligevel tale om en form for klasse, da han både var manden bag hjørnesparket, hvor vi udlignede til 1-1, ligesom han med sin bare anden gode aflevering i kampen blev manden bag vores udligning, da han sendte en ellers voldsom anonym Darwin Núñez i dybden, der flot centerede kuglen ind i fødderne på Mohamed Salah, som så kunne udligne med små ti minutter tilbage af opgøret.
En jeg dog var imponeret over i går, var Ibrahima Konaté. Ej, hvor er han stærk for tiden. Han var, synes jeg, med afstand den bedste Liverpool-spiller. Konstant back-up for Trent, brølhamrende stærk og hurtig i sine aktioner og med en enkelt undtagelse også god i det fremadrettede pasningsspil. Ibou bliver altså bare bedre og bedre.
Apropos Trent; så er jeg godt nok spændt på hans situation. Fortsætter han i Liverpool? Skal han en tur sydpå ned til legekammerat Jude? Jeg kan godt mærke at jeg bliver ked af tanken om, hvis han ikke længere skal tørne ud for os. Jeg har altid troet, at han skulle være den næste Carragher eller især Gerrard, og det er også fortsat mit håb. Jeg synes bare, at mere og mere peger i en anden retning. Når eller hvis den dag kommer, så bliver det ikke en særlig sjov dag.
Nå, men vi fik fightet og kæmpet en uafgjort i land, og det kan altså også noget. Vi mistede førstepladsen til Man City, der igen vandt knebent via Erling Haaland. Det kan jeg leve med, og det var samtidig fint at holde Arsenal fire point bag os.
Nu venter en uge med Brighton & Hove Albion Football Club. Først i overmorgen i Carabao Cuppen på Amex og så igen lørdag hjemme på Anfield. Det bliver en yderst interessant uge mod et godt mandskab. I tabellen er de placeret som nummer seks og har virkelig gjort det godt, nærmest som de altid gør, fristes man til at sige.
De formåede også at tage til Emirates tidligere på sæsonen og hente uafgjort, ligesom de har slået både Man United (og så igen; hvem gør ikke det …) og Tottenham samt Newcastle. Jeg bemærker dermed, at de rent faktisk er bedre mod de store hold, end de er mod de mindre store hold. For samtidig med de flotte resultater, så har de også sat point til mod hold som Ipswich, Nottingham Forest og senest Wolves.
Spørgsmålet er, hvor meget de to hold satser på Liga Cuppen. Jeg tror, at The Seagulls satser lidt mere på den, end Liverpool og dermed stiller stærkere til start onsdag aften. Det kan meget vel betyde exit, men når det er sagt, er det altså også en kærkommen lejlighed for spillere som Joe Gomez, Jarrell Quansah, Wataru Endo, Tyler Morton m.fl. til at vise Arne, at de er klar, hvis eller når han får brug for dem.
Lørdag er vi jo selvsagt tilbage i stærkeste opstilling, når det er dem, der gæster os, og hvor der står klart mest på spil. Det er jo en kamp, vi skal vinde, selvom jeg ikke er skidesikker på forhånd i, at det så vitterligt også sker. Det er trods alt en modstander, der har givet os gevaldige udfordringer de senere år.
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!