SALAH: SHOULD HE STAY OR SHOULD HE GO?
Mohammed Salah har i syv sæsoner været den ubestridte mål- og assistkonge i Liverpool. Her har han været en helt essentiel del af Jürgen Klopps transformation af Liverpool til at være en af verdens bedste klubhold. Men med kun et enkelt år tilbage af kontrakten og i en alder af 32 år, samt interesse fra landet med den utømmelige statskasse, burde Liverpool så ikke tage et bud derfra meget seriøst?
-
-
-
Jakob Nielsen Møllegaard
22. juli 2024, kl. 22:42
-
-
-
Jakob Nielsen Møllegaard
22. juli 2024
Mohammed Salah er nok en af de spillere, der rangerer højest på mange Liverpool-fans' lister over bedste signings under Jürgen Klopp. Jeg tror ikke, at jeg var den eneste, der var skeptisk, da rygterne tog til om, at vi ville hente et tidligere Chelsea-flop til klubben, som efter sin tid i London-klubben havde haft et par enkelte fine sæsoner i Italien hos henholdsvis Fiorentina og Roma.
At sige at den skepsis blev gjort til skamme vil være en underdrivelse. Den blev jævnet med jorden i egypterens første magiske sæson i Liverpool, hvor han slog Premier League-målrekord med 32 mål og bidrog med uvirkelige 44 scoringer i alle turneringer.
Selvom Salah aldrig er kommet i nærheden af den sæsonmåltotal igen, så har han i hver sæson siden været garant for cirka 20 ligamål og omkring 10 assist pr. sæson. En spiller med disse tal er noget, mange topklubber kun kan drømme om – bare spørg i Manchester United.
Men tanken om at disse tal på ethvert givet tidspunkt kan gå nedad, skræmmer mig. Vi har trods alt at gøre med en 32-årig spiller, der nærmest spiller hvert eneste sekund både for klub og land. Vi har gjort os meget afhængige af, at han rammer sine sædvanlige 20 ligamål - hvilket også plejer at lykkes.
Heldigvis, fristes man til at sige med det resterende angriberkontigents varierende slutprodukt og/eller skadeshistorik in mente. Spørgsmålet er bare, hvor længe han kan leve op til tilliden.
Misforstå mig endelig ikke: Salah er stadig en topklassespiller, men han er ikke længere den spiller, som sætter fem mand i en telefonboks og curler den op i hjørnet. Vi har desværre nok allerede set den bedste Mohamed Salah, især i hans første sæson og efteråret 2021-22, hvor han utvivlsomt var planetens bedste fodboldspiller.
Herefter har Liverpools talisman mere udviklet sig til at blive en 'fox in the box'-type spiller med et veludviklet instinkt for at være på det rigtige sted i feltet, hvor mange af hans mål kommer fra.
Hvori ligger dilemmaet så?
Lad mig først og fremmest slå fast, at jeg på ingen måde afviser, at Mohammed Salah kan blive ved med at præstere de samme tal, til han er 38 som en anden Ibrahimović. Men vi står også med en spiller, der har ét år tilbage af kontrakten og tiltrækker sig massiv interesse fra den nyrige saudiske liga.
Mohammed Salah er med afstand den største fodboldspiller af mellemøstlig oprindelse, og derfor vil det nærmest være for enhver pris, man ønsker at sikre sig hans underskrift. Det fik vi syn for sagn for sidste sommer, hvor der angiveligt (for) sent i transfervinduet blev tilbudt meget store penge for at sikre sig den egyptiske konge.
Det sidste bud, der blev lagt sidste sommer, lå efter sigende omkring de 150 millioner pund - og der gik rygter om, at loftet var oppe omkring 200 millioner.
Og lad mig nu bare sige det, som det er: Jeg brækker mig lidt i munden over at se mange af mine tidligere helte løbe rundt og være reklamesøjler for en af de værste stater på jorden, når det gælder helt basale menneskerettigheder, såsom at man må være hvem og hvad man er, og elske hvem og hvad man har lyst til.
Dette skift fra kærlighed til kvalme har allerede ramt tidligere spillere som Jordan Henderson, Steven Gerrard, Sadio Mané og mange flere. Jeg vil hade at se Salah blive den næste i rækken.
Men tager man følelserne ud af ligningen er der dog en vis fornuft af spore i at takke ja til så eksobitant et tilbud på en 32-årig spiller - også hvis det ikke skulle nå helt samme højder denne sommer - hvis det, modsat for en år siden, lander på et tidspunkt, hvor man kan nå at erstatte ham.
Det oplagte fortilfælde at pege på er naturligvis salget af Phillipe Coutinho til FC Barcelona for omkring 135 millioner euro, der blev geninvesteret i Alisson Becker og Virgil van Dijk og dermed blev altafgørende for Liverpools nyere succes.
Så lad os da lige lege med tanken om, at en saudisk klub er klar til at smide omkring 100 millioner pund for vores 32-årige kantspiller med et år tilbage på kontrakten. Kunne man så forestille sig, at vi kan kigge på listen over de mest hotte 6’ere i fodbold-Europa i stedet for de mest lovende talenter på positionen - eller at vi kunne finde den 100% sikre makker til Virgil Van Dijk nede i bagkæden?
Pointen er, at sådan et salg igen ville kunne være med til finansiere, at Liverpool kan opbygge et fundament op igennem banen ved at få et par klare nøgleprofiler ind, så vi forhåbentligt igen kan blive konkurrencedygtige der, hvor det er allersjovest.
Hvem skal afløse ham?
Sælger man Mo Salah skal man naturligvis også erstatte ham på højrekanten, og det er set fra mit perspektiv den største hurdle i forhold til at inkassere på den saudiske interesse.
I mange sæsoner har Mohammed Salah jo nærmest været vores eneste rigtige mulighed på positionen, hvor Harvey Elliott, Luis Diaz og Diogo Jota har måttet tage vikartjansen, når evigt tilgængelige og stabile Salah har været til AFCON, eller i meget sjældne tilfælde har været småskadet eller har haft brug for et hvil.
Så inden vil begynder at drømme om 6'ere og midterforsvarere ville Salah selv skulle erstattes - og det ville koste en solid slat penge af dem, man man ville få for ham, at skulle afløse en spiller, der er så instrumental for den måde vi spiller på, med sin fart og fysiske egenskaber, hans arbejdsiver og selvfølgelig hans mål og målinvolveringer.
Det, der i sidste ende har holdt mig fra tanken om, at vi bare skulle tage pengene både sidste år og i år, er, at jeg ikke kan se en spiller, der med udgangspunkt fra højre side lige nu kan levere lignede tal. Så derfor ligger der jo også en kæmpe risiko, når man skal ud at kigge på en spiller, der skal lære at bygge det slutprodukt på, og som samtidig har den samme tilgængelighed som Mohammed Salah.
Man fandt jo selv Salah lidt ud af ingenting i hans tid, så hvis vi kommer så langt, så må jeg også have tilliden til, at Arne Slot og den nye sportslige ledelse har en erstatning klar i kikkerten.
Salg, udløb eller forlængelse?
Vi slipper dog næppe for at skulle erstatte Salah inden for en overskuelig årerække - hvad end forklaringen bliver et salg, et kontraktudløb eller at alderen indhenter ham. Og derfor synes det betimeligt at tage stilling nu, omend jeg ved at et salg af The Egyptian King er et emne, der indebærer en risiko for, at jeg vil kunne se høtyve og fakler, når jeg kigger ud af vinduet fra min lejlighed i det jyske.
Men jeg er oprigtigt bekymret for, at vi ikke får vist rettidig omhu og får solgt 32-årige Mohammed Salah, for det rette beløb i tide, nu når vi har mulighederne for at tjene en kongens mønt på ham. For at vi kommer til at lade endnu en spiller gå gratis - og denne gang en, en køber var villig til at gøre til verdens dyreste fodboldspiller få år forinden.
Den tredje mulighed, en kontraktforlængelse, kan også ende med at blive en dyr fornøjelse, da jeg ikke forventer, at klubbens nuværende lønkonge med den saudiske interesse in mente sætter sin underskrift på en kontrakt uden en væsentlig lønstigning.
Spørgsmålene er mange, og jeg kan kun forestille mig, at man sidder med nogenlunde samme hovedpine i og omkring klubben.
Så længe han er her, håber jeg selvfølgelig, at Mohammed Salah fortsætter med at gøre min skepsis til skamme. Og skulle han i sidste ende tage det for undertegnede moralsk angribelige skifte, så lærer jeg nok at leve med det, hvis det er for Liverpools bedste.
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!